Kategoriarkiv: Steder

Den gamle skole i Ødum, 1720-1963

Revideret udgave 2019
Af: Martin Møller

Jeg har tidligere skrevet på Pingvinnyt, om ”Den gamle skole i Ødum”, men der er dukket nye oplysninger op, som må med.
Ødum Skole var en af de 241 Rytterskoler, Kong Frederik IV lod opføre, som en folkegave, i anledning af hans 50-års fødselsdag. Landet var delt op i 12 rytterdistrikter og Ødum Skole hørte til Dronningborg Rytterdistrikt sammen med Spentrup, Borup, Gimming, Harridslev, Voldum, Råsted, Hallendrup, Kristrup og Mejlby.
Skolerne blev bygget i 1720-1727 efter samme tegning og med samme indretning.

Hvornår skolebygningen, som vist herover, blev brudt ned i Ødum er nu uvist, og jeg var af den opfattelse, at det var den bygning, der havde fungeret som skole, indtil den vi kender i dag blev bygget.
Men det er ikke rigtigt.
På Hadsten Lokalarkiv, er der fundet et billede, som viser en ældre skolebygning end den nuværende, (forsamlingshuset) som jeg tidligere har skrevet, blev bygget i 1888, men det stemmer ikke, huset er ifølge den offentlige BBR meddelelse bygget i 1910, og det stemmer heller ikke helt, da jeg fra Kurt Villy Svendsen har fået tilsendt et postkort, som er skrevet på Ødumgård i 1907, og her er motivet af skolen, som så må været blevet bygget tidligere!
Billedet af den ukendte skolebygning, som er dukket op i Lokalarkivets gemmer er blevet indleveret til en arkivsamling i 1962, længe før Hadsten Lokalarkiv kom til i lokalerne på Hadsten Skole i 1970, og billedet er heldigvis ikke gået tabt.
Det spændende billede er indleveret i 1962 af forhenværende tømrermester Kristian Olesen, som havde haft tømrerforretning i Ødum i mange år, og drevet tømrerforretningen, Ødumvej 27, som nabo til skolen, hvor hans far, Hans Olesen, havde været skolelærer fra 1859-1880, og hvor han døde 18. dec. kun 45 år gammel. Hans Olesen var gift med Ane Marie på 45, og begge kom fra Odder, desuden var datteren, Oline Kirstine Olesen, født i Odder i oktober 1859, lærerinde på skolen.
Forhenværende tømrermester Kristian Olesen døde på Randers Kloster i 1966.
Tømrerforretningen købte min svigerfar, tømrermester SP Sørensen i 1948, og som han drev mange år frem.

Billedet
Billedet af den ”ukendte” Ødum Skole. Billedet er taget i 1880. Vejen mod højre, der går forbi sprøjtehuset er Ødumvej, mod øst
ned mod hovedvejen. Jeg kan ikke skrive ned mod hverken Brugsen eller nu OK, for det havde ingen tænkt på dengang.

Kristian Olesen skriver på bagsiden, at det er ham, 4 år gammel, der står til venstre af de fire personer ved husgavlen. Næstefter er det hans søster Clara Johanne på 7 år, næstefter er det storebror Ole Bendix på 13, alle født i Ødum, og yderst til højre, tjenestepigen Karla Hansen på 19 år.
Kristian Olesen skriver også, at det lille hus til venstre på billedet er sprøjtehuset.
Forhenværende og nu afdøde malermester Åge ”Koch” Bjerregård fortalte mig for mange år siden om sprøjtehuset i haven mellem tømreren og skolen, men det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om det, så det er dejligt, at det findes på billedet.
På det gamle sognekort for Ødum, har jeg fundet de første lærere, der må have undervist i skolebygningen på billedet. I samme periode er der på sognekortet vist en række lærerinder.

Lærer Peter Nygaard døde pensioneret i 1944 og er begravet i Ødum. Der Mangler oplysninger om lærerne efter Nygaard stopper og frem til omkring 1948.

Det gamle postkort, skrevet på Ødumgård i 1907, viser skolen som vi kender den, bygningen bagud var gymnastiksal da jeg gik i skole, bemærk at den er stråtækt, dog ikke da jeg kom i skole, så det kan da ikke siges, at jeg har gået i den stråtækte.
I baggrunden ses ”skorstenen” Ødumgård og tv. Kirkely (JC Møbler) mere om det en anden gang.

Taget med de to skorstene forrest er nuværende Ødumvej 27.

Her ses skolen i 50erne, bemærk bindingsværksbygningen til højre, det var skolens tørvehus, i gavlen var der to små rum med støbejerns toilet, uden sæde, og ingen vask eller vand i øvrigt så hænderne kunne vaskes. Det lille blikskur nederst tv. var drengenes pissoir, hvor lugten sørgede for, at man blev hurtigt færdig. I skolegården foran skolen ses drikkekummen, hvor man kunne drikke en tår vand.

Da jeg gik i skole i Ødum fra 1955 og frem til 1959 var der to klasser, betteklas’ og stueklas’, eleverne fra 1-4 klasse i et klasseværelse, indgangsdøren ses midt på bygningen, og 5-7 klasse i det andet klasselokale,
med indgang fra gården, nu indgangen til forsamlingshuset. De små klasser blev undervist af lærerinden og de store klasser af førstelæreren.
Lærerne på skolen i min skoletid i Ødum ses herunder.

På loftetagen over den nuværende forsamlingshus sal havde Fru Mikkelsen, og husbond Andreas lejlighed og i den nuværende lejlighed holdt første læreren til.
Lejligheden er i dag udlejningslejlighed og lejligheden på loftetagen eksisterer ikke længere.

Her ses et tidligt billede af Ødum Skole, bemærk landevejen er en grusvej. Bemærk også ar store dele af bygningen er tilgroet med efeu.
Skole og gymnastiksal ca. 1955.

Legepladsen ses foran. På legepladsen var et område med sand, hvor vi skulle lave længdespring i gymnastiktimerne, ja, selvfølgelig i det tøj, vi havde på den dag. Døren i gavlen er til lærerens lejlighed. Bemærk rytterskolens plade over døren.

Her er boldspil i gang på legepladsen, vist nok 1956-1957.
Drengene på legepladsen omkring 1960. Her er lærer Johansen, vist nok, ved at dele drengene op til en gymnastiktime, nok noget med boldspil.

I 1959 ændres skolestrukturen i Ødum-Hadbjerg Kommune, da skolerne, i henhold til ”Bekendtgørelse af Lov om folkeskolen, 18. juni 1858”, åbenbart ikke længere kunne leve op til kravet for undervisning, så det blev
sådan, at fra skoleårets begyndelse, april (ja dengang gik skoleåret fra april til april) 1959, skulle 1. og 2. klasserne gå i skole i Selling, 3. og 4. klasserne i Ødum og 5, 6 og 7. klasserne skulle gå i Hadbjerg skole indtil en helt ny centralskole ville stå færdig i Hadbjerg i 1963.
Alt det kan der læses om i Høst fra marts 2015.

Plantegning af Ødum Skole

Her en plantegning af Ødum Skole, som jeg og min kone husker det så ud, da vi gik i Ødum Skole fra 1955 til 1960. Tegningen er ikke i noget målforhold, kun som vi kan rekonstruerer det ud fra gamle skolebilleder og billeder af huset.

Forsamlingshuset

Ødum Skole blev overtaget af Ødums borgere, og blev til forsamlingshuset, som vi kender i dag. Gymnastiksalen og legepladsen foran bygningen skilte kommunen fra og solgte som byggegrund, og gymnastiksalen fulgte endda med i købet. På grunden i dag ligger Ødum Torv 4.

Indkørslen til ejendommen

Måske ved du det ikke

De saneringsmodne bygninger og lokalarkivet

Når en bygning: hus eller ejendom skal rives ned, tager Hadsten Lokalarkiv ud og fotograferer dem for at bevare deres udseende for eftertiden.

Hvorfor det?

Jo, det er der mange, der gerne vil vide. Vi har ofte henvendelser fra folk, som gerne vil vide, hvordan de nedrevne huse så ud, og årsagerne til dette ønske kan være meget forskellige. De en del af vort lands historie.

Vi undersøger, hvornår huset blev bygget på www.ois.dk, – det Offentliges Informations Server, som vedligeholdes af kommunerne, og hvilket matr. nr. det ligger på, evt. tager vi en udskrift af, hvor på grunden bygningerne ligger samt et Google-print.

For en dag er det hele forsvundet og så er det for sent.
Disse bygninger blev fotograferet mens det hele så pænt ud, i dag er de væk. Og selvom bygningerne skulle være meget faldefærdige, kan man alligevel godt danne sig et indtryk af, hvordan det har set ud.

Hvis du ved, at du engang vil rive huset ned, så kontakt os. Jo, før billedet bliver taget, jo mindre ramponeret er bygningerne – knuste ruder etc.

Sankt Pauls Kirke – 100 år

Den 23. november er det hundrede år siden Sankt Pauls Kirke i Hadsten blev indviet. Det giver anledning til at nævne året 2009, hvor kirken blev halvfems år og Ove Rosenkvist fandt blyant og lineal frem for at klippe og klistre en historie om kirken.

I 1913-14 var der 1200 indbyggere i Hadsten by og et stort behov for en kirke i byen. Lægen dr. Larsen, der havde opkøbt store arealer i byen, donerede 10. kvadratmeter jord til kirke og kirkegård. Jorden lå midt i byen og var derfor velegnet til det.
På fotoene ses de smukke modeller som Ove Rosenkvist har udført af kirken i tyndt pap.

Sankt Pauls Kirke med spir, som den oprindeligt var tegnet.
Modellen af kirken som den var tegnet i 1914. Udført af Ove Rosenkvist.

Hack Kampmann tegnede i 1914 en flot kirke med spir, men på grund af 1. Verdenskrig fik borgerne ikke tilladelse til at opføre kirken før i 1919. Da var priserne steget og den oprindelig plan blev for dyr.
Eva Larsen, dr. Larsens datter skænkede tårnet til minde om hendes forældre.

Sankt Pauls Kirke efter tårnet er tilføjet. Udført af Ove Rosenkvist

Ove Rosenkvist fortæller, at taget på kirken blev skiftet ud i 1927 på grund af fugt, samtidig ændrede man hældningen på taget fra 30 gr. til 45 gr. I 1936 forslog bygmester Broder Nissen, at der blev sat spir på tårnet efter Kampmanns første tegning. Spiret skulle være i mørkegrønt kobber.

Postkort fra 1926

Sankt Pauls Kirkes bygning ser dog stadig ud, som den gjorde på et postkort fra 1926.

Skulle nogen have lyst til at lave en juledekoration med Sankt Pauls Kirke, kan man få kopi af skabelonerne her på arkivet.

Bondesholm – en gård i Lyngå

Man kommer ikke bare lige forbi Bondesholm. Gården ligger for enden af en lang snoet grusvej igennem et dejligt stykke skov og slutter med en allé af gamle træer. Gårdens marker grænser op til Vitten sogn.
Ingrid, der bor på gården i dag fortæller, at det var hendes bedstefar Mads Pedersen, der købte gården i 1910.
Mads Pedersen var først i 1910 på den ret nye Ødum Landbrugsskole og var blevet inspireret til at tage på en tur sydpå til Tyskland. Han kom til Hohen nær Halle i det østlige Tyskland hos familien Bunge. Mads Pedersen rejste tilbage til Lyngå og købte Bondesholm og stiftede familie.

Familien Bunge
Forbindelsen sydpå blev opretholdt, idet en søn fra familien Bunge kom på Bondesholm og lærte om dansk landbrug.
Kontakten imellem de 2 familier blev opretholdt med rejser begge veje og flittig brevveksling. I 1927 var Ingrids mor (Else Pedersen) på besøg på gården i Tyskland, hvilket var meget usædvanligt dengang.

Under og efter 2 verdenskrig var det svært at opretholde forbindelsen, men det skete at der slap et brev igennem censuren. I 1945 kom østtyskland under russisk herredømme med lukning af grænserne, men efter murens fald kom der gang i kontakten igen. Og senest ved Peders Skødts død har der været besøg fra Tyskland.

Bondesholm har oprindeligt ligget inde i Lyngå, præcis hvor ved man ikke. Men allerede i 1779 bliver gården flyttet ud på sin nuværende placering med tilhørende jord samlet omkring gården. Dette var meget tidlig i udskiftningen af sognets jorde. Gården var dog stadigvæk fæstegård under Frisenborg, hvilket den er indtil 1859, da ejeren Peder Jensen Bonde køber gården fri for 7.000 tusind rigsdaler – svarende til 14.000 kr.

Mads Pedersen, hans hustru Johanne og børnene Else og Peter Skjødt.

Bondesholm
Mads Pedersen var ivrig kvægavler og havde i mange år opdræt af stude og mælkeproduktion. Jeg tror at studeavlen var det, der interesserede ham mest. Han var tit på togrejse til marsklandet i Tyskland og betragtede landskabet undervejs.
Fra togvinduet så han et hus han syntes om, og i toget lavede han en tegning der kom til at danne grundlag for stuehuset på Bondesholm. Huset ligner ikke andre stuehuse på egnen, men er meget markant i sin udformning. Murermesteren har sikkert syntes godt om huset, da der i Hadsten bliver opført et hus magen til det i Lyngå. Dette hus hører til Hadsten højskole og er forstanderbolig.

Mads Pedersen
Jeg har mødt Mads Pedersen en gang i høsten 1963, hvor jeg arbejdede på maskinstationen og var ude at høste med selvbinder på Bondesholm. Da vi var godt i gang, kom Mads Pedersen med gevær og jagt taske. Vi stoppede og hans spørgsmål var, om vi havde set nogen ræve. Om han fik skudt noget, kan jeg ikke huske.

Men der er ingen tvivl om jagt interesserede ham meget og skoven og engen, der hørte til gården var ham meget kær, hvilket resulterede i at Mads Pedersen søgte om og fik lov til at blive begravet på en skråning i skoven med udsigt over engen. Jorden er indviet og hans kone Johanne og sønnen Bonde ligger også begravet i skoven. Sidst er barnebarnet Peder Skødt Pedersen også blevet begravet i den indviede jord. Ejeren i dag er Ingrid Kjær’s søn og datter.
Af Herluf Nydam