Kirkeladen i Hadbjerg

I Høst for maj, skrev jeg om genforeningsstenen i Hadbjerg, og her omtalte jeg Kirkeladen, som tidligere lå på pladsen foran kirkegårdsmuren mod nord.

gammelt kort der viser hvor kirkeladen lå
Kort over Hadbjerg KIrkegård og kirkeladen matr. 3

Siden er der dukket et spændende billede op af Kirkeladen, som efter at være taget ud af brug som lade, blev omdannet til tre boliger for sognets dårligst stillede.

Hadbjerg Kirke som farvelagt postkort. Udlånt af Kurt Villy Svendsen til Martin Møller

Billedet viser boligerne liggende op ad kirkegårdsmuren. Indgangen til kirkegården ses for enden af boligerne. Billedet/postkortet er sendt som julekort i 1908.
Julekortet er sendt af Anton Laursen på ”Elmelund” pr. Hadsten, hvor han er ansat ved gårdejer Laurs Christian Christensen og hustruen Johanne. På kortet takker han for sommeren og sender glædelige julehilsner til Kristen Sandal Toft, Hvidbjerg pr. Karlby Mors.
Anton har nok været ansat hos Kristen på Mors sommeren over, men det kan man jo kun gisne om.

I reformationsperioden i 1700-tallet blev det debatteret, hvorledes opkrævningen af korntiende kunne forandres til fordel for både ydere (bønderne) og nydere (præsterne), og i 1796 opfordrede regeringen til at ydere og nydere skulle indgå aftale om, at ændre tiende til en fast årlig afgift, og i 1852 bestemmes det ved lov, at al korntiende skulle være omsat til fast afgift inden 1856. Tingene har nok ikke gået så hurtigt dengang, og om det også har været sådan i Hadbjerg ved ingen, men i 1894 kom igen en ny lov, som fastsatte, at der skulle være enighed mellem yder og nyder.
Ved indkomstskattens indførelse i 1903 blev tiende endelig afløst.Det kan læses, at kirkeladerne rundt i Danmark flere steder forfaldt, eller blev bygget om til andre formål
som latinskoler, alderdomshjem eller boliger, som det skete i Hadbjerg.
Hvornår laden er blevet til boliger, og hvornår de er brækket ned ved nok ingen. Som omtalt i sidste nummer af Høst, boede Kirstine og hendes 4 børn i en af boligerne, hun fik understøttelse og gik også ud som vaskekone, Mariane, som fik understøttelse, boede også her, samt Peter Ole med hustruen Sofie og deres 7 børn. Peter var daglejer ved agerbruget. Oplysningerne stammer fra folketællingerne i 1906 og 1911. Huset var ved folketællingerne i 1906 benævnt som ”Kirkehuset”. Ved folketællingen i 1916 bor Peter Ole stadig i Hadbjerg, men det vides ikke om det stadig er i Kirkehuset, da han står opført under matr. 25b. Ved optællingerne i 1921 er hverken matrikelnummeret eller Kirkehuset ikke længere registreret.
Jeg har ikke kunnet finde yderligere om boligerne.

Foto af indgangen - en smedejernsport -  til Hadbjerg Kirke
Her indgangen til kirke og kirkegård, hvor boligerne dengang har ligget til venstre for lågen.