Motorvej og milesten har ikke meget med hinanden at gøre, og alligevel, da bygning af motorvejen mellem Århus og Randers formodentlig er skyld i, at 16 mil-stenen, som stod ved landevejen mellem Ødum og Hadbjerg, forsvandt dengang.
I september 2019 skrev jeg om 16 mil-stenen der blev væk i Høstbladet, da jeg havde læst i bladet TRAFIK OG VEJE, at man efterlyste stenen. I Milestensgruppen i Dansk Vejhistorisk Selskab, som jeg havde kontakt med, fortæller de, at der heller ikke findes billeder af stenen. I forbindelse med Høst-indlægget efterlyste jeg, om nogen skulle have et billede fra dengang, stenen stod der.
For nylig modtog jeg en mail fra Hadsten Lokalarkiv, om at en mand i Kolding havde fundet min historie. Han fortæller, at han har et billede af stenen. Så jeg har haft kontakt til Niels M. Veien i Kolding, der har sendt mig billedet ovenfor.
På dette kortudsnit ses hvor milestenen cirka stod:
Niels K. Veien fortæller, at han formodentligt har fotograferet stenen i 1980’erne. Han har fotograferet gennem 40 år, som har resulteret i, at han i 2020 udgav bogen, ”Langs Danske veje, Vejsten og udsigter fra Skagen til Bornholm”, en bog med 634 billeder og beskrivelser, som jeg har fået tilsendt, og som nu er kommet ned at stå på Lokalarkivets bibliotek.
Milesten i Danmark, som der heldigvis er mange tilbage af, er fredede i henhold til Museumsloven og med Kulturstyrelsen som tilsynsmyndighed. De var åbenbart ikke tilstede, da 16-mil stenen forsvandt.
Jeg husker ikke, om stenen er blevet flyttet i forbindelse med at Landevejen (Hovedvej 10) blev udvidet i 1956.
1950: Her Hovedvej 10, hvor vejen ligger tæt op ad Godthåb Mejeri. Milestenen må have stået lidt
oppe af bakken. Foto: Det Kgl. Biblioteks Fotoservice.
1960’erne: Den nye Hovedvej 10. Nu er mejeriet blevet til Rosborg Møbler. Vejen er bygget med 3 spor.
Foto: Det Kgl. Biblioteks Fotoservice.
Det hjælper jo nok ikke længere at lede efter milestenen, men jeg var ude for at finde ud af, hvor den skulle have stået. Så med bilens triptæller nulstillet ved 17-mil stenen, som står på bakken ved vejen fra Askildrup mod Ølst, og med retning mod Hadbjerg og Ødum, – ja, så kommer man til stedet for 16-mil stenens placering. Det er 7.532,48 m (eller 1 mil) længere fremme, lige her før motorvejsbroen, hvor den krydser landevejen nord for Rosborg Møbler, og det passer fint med det gamle landkort.
Det er cirka her, milestenen skulle stå.
Motorvej E45
Og nu til motorvejen. Mon ikke det var godt nok, vi fik den, da der hver dag på E45 mellem Århus og Randers kører mellem 51.000 og 54.000 biler.
Motorvejsstrækningen blev åbnet i 1994, men længe før dette var man i gang med forberedelserne.
Først byggede man broen som vi kører over, når vi kører fra Ødum mod Selling.
Foto: Martin Møller
Her er de begyndt på jordarbejdet, her set fra den nye bro.
Foto: Martin Møller
Her fra åbningsdagen i 1994, ved opkørslen til Ødumvej.
Foto: Martin Møller
Autoværnet blev, da motorvejen blev bygget, etableret som et kabelautoværn (et autoværn med stålwire) men det kom frem, at et sådant autoværn var livsfarligt, da der op til 1994 havde været mange ulykker med biler, der var tørnet ind i kabelautoværnet med døden til følge, og da 429 km af 737 km motorveje, som Danmark dengang havde, var forsynet med kabelautoværn, besluttede Vejdirektoratet og folketinget, med Jan Trøjborg som trafikminister, at alle kabelautoværnene skulle udskiftes, så det hele blev rykket op, og det som vi kender idag, blev monteret.
Dengang syntes vi, at det var en voldsom bred vej, der havde ædt sig gennem landskabet, men nu er der optræk til, at den skal være endnu bredere, da der arbejdes på at udvide med et ekstra spor i hver retning. Man mener, at vi i 2030 vil komme op på et godt stykke over 55.000 biler i døgnet på denne motorvejsstrækning.
Til sidst et kig på nutidens ”milesten” af plastik, som vi nu møder for hver 100 meter på næsten alle veje. Bemærk alle de oplysninger, man får, ved at se på de nye ”milesten”. I eksemplet her er det vejnr. M20 mellem Korsør og Køge.
Tak til artiklens forfatter Martin Møller, også for bogen af Niels K. Veien.
Dette indlæg er trykt første gang i Høstbladet, maj 2023.