Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Da jeg begyndte at gå i skole i Lyngå, fik jeg kammerater fra Rækkevej, og de kunne fortælle, at der nede på “Slottet”, som det blev kaldt, var drenge som var kommet galt afsted. Slottet var det, der var tilbage af Faurskov Hovedgård, efter husmandsudstykningen i 1920’erne, hvor der blev oprettet godt 40 nye brug. Mest markant var udstykningerne på Rækkevej med ikke mindre end 16 nye ejendomme.
Skolekammeraterne kunne fortælle, at der var opdragelsesanstalt på Slottet. For drenge som var kommet galt afsted. De fleste af drengene havde nu nok bare mistet en eller begge forældre, eller forældrene magtede ikke at tage sig ordentligt af deres børn.
Grundene kunne være mange, men i vores ører var det lidt mærkeligt og også lidt skræmmende.
Peter Bondesen har i Farscogh-bogen fra 2008 skrevet en meget flot artikel om drengene på Faurskov. Oplysningerne bygger på en samtale med 4 af forstanderens 5 børn, der boede på slottet sammen med drengene på optagelseshjemmet.
Elisabeth og Chr. Bjerg køber Slottet i 1941 efter, at de måtte afstå et optagelseshjem til tyskerne, som ville anlægge en flyveplads ved Lemvig, hvor familien før havde deres virke.
Familien Bjerg stod selv for ombygningen af hovedbygningen på Faurskov, hvor der blev indrettet værelser på 1. etage til drengene. I alt syv værelser med plads til 4 -10 drenge i hvert værelse. Om der var varme på værelserne melder historien ikke noget om, men det var der sikkert ikke.
Undervisningen på hjemmet bestod mest i fysisk arbejde med landbrug og gartneri, overvejende i gartneriet. Produkterne blev solgt i Århus på auktion. Fra Faurskov var ikke ret langt til togstationen i Lerbjerg, hvor der var daglig forbindelse til Århus.
Hovedproduktionen var tomater og agurker, dyrket i 2 drivhuse, hvoraf det ene står tilbage endnu. Omegnens travle landmænd lejede nogle gange drengene til f.eks. at tynde roer eller andet forefaldende arbejde.
Derudover deltog drengene i hjemmets daglige gøremål med rengøring, tøjvask og madlavning. Der skulle store portioner til.
Hverdagen var sat i faste rammer. Om sommeren stod man op kl. 6, og om vinteren kl. 7, derefter var der morgenmad.
Kl. 8.30 gik dagens arbejde i gang og klokken 12 ringede klokken til middagsspisning. Så har der sikkert været en lille middagspause, som andre steder på landet. Kl. 15.00 var der kaffe og undervisning ved forstanderen og assistenten. Fagene var Dansk og Regning.
Forstander-familien tilhørte Indre Mission, og der er ingen tvivl om, at det smittede af på undervisningen og dagligdagen på hjemmet. Om aftenen var der andagt inden sengetid, og der blev til slut sunget en salme, som drengene valgte. Det fortælles,
at det altid var en salme med mange vers, for at trække tiden ud, for sengetid var allerede kl. 21.00.
Det skete, at en af drengene stak af. Nogle af drengene har sikkert lidt af hjemve og prøvede at komme hjem. Efter kort tid kom de dog tilbage, og straffen for at rømme var at blive klippet skaldet og at man fik forbud imod at deltage i sport og andre fritidsfornøjelser.
I parken ved Faurskov var der om sommeren anlagt en håndboldbane, hvor der blev dyrket en masse sport, og i Svejstrup Enge var der forpagtet et stykke græs til de kreaturer, der hørte til ejendommen. Stykket gik ned til åen, og i varmt vejr var det muligt at bade.
Institutioner som Faurskov Optagelseshjem var under statsligt tilsyn. Det foregik 4 gange årligt, hvor tilsynet blev foretaget af en lokal læge, som holdt øje med drengenes sundhed og vægt. Der er i en årsberetning skrevet, at ledelsen af optagelseshjemmet er kærlig og disciplinær.
Et synligt minde om tiden på Faurskov med optagelseshjem er et jernporcelænsstel, som forstanderparret fik fremstillet i 1941 på porcelænsfabrikken Norden i Valby. Der findes endnu dele af stellet fra dengang.
Hjemmet ophørte omkring 1950. Årsagen var, at staten strammede reglerne for administration af hjemmene, og forstander Chr. Bjerg ønskede ikke at drive institutionen videre under disse nye forhold.
Faurskov blev solgt til grosserer H. Lange Andersen fra Hadsten. I 1952 skiftede ejendommen igen ejer, idet købmand Kaj Johannesen fra Ålborg overtog ejendommen og boede der, lige indtil nuværende ejer Helge Kragelund overtog.
Siden Helge Kragelunds overtagelse er der sket en omfattende restaurering af bygningerne og omgivelser, således at slotsanlægget i dag fremstår særdeles flot og meget vel vedligeholdt.
Dette indlæg bygger på Peter Bondesens udførlige artikel “Drengene på Faurskov” i Farscoghbogen fra 2008. Bogen findes på Hadsten lokalarkiv og på biblioteket.