En tur hen af Byvej i Selling

Da jeg var dreng i 50’erne husker jeg, at der på Byvej i Selling var et brødudsalg/slikbutik, som jeg er kommet i, og min kone husker også, at hun har handlet der som barn. Jeg mener rimeligt sikkert, at det var ved Anna og Henry Jensen på Byvej 20, butikken var. Jeg husker Henry som, …

Læs mere

Arkivernes dag lørdag 11. november

Vær med til Arkivernes dag
– og se de fine lokale arkæologiske fund fra Hadsten og omegn

På lørdag den 11. november kl. 10-14 er der mulighed for at besøge Hadsten Lokalarkiv på en lørdag.

Kom og se vores mange udstillede fotos, få en kop kaffe og tag en snak med de frivillige medarbejdere. I dagens anledning sætter vi fokus på den lokale arkæologi og har i en særudstilling samlet en masse spændende fund, som i løbet af det 20. århundrede er samlet op i landbrugsjorden omkring Hadsten.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Tag hele familien med, der er også sjove ting i vores museumsrum, hvor der bl.a. er udstillet gamle køkkenremedier, landbrugsredskaber, møbler og tøj fra gamle dage.