Spillemænd i Lyngå

Forsamlingshuset i Lyngå har lige fra starten i 1896 dannet rammen om alle mulige fester, møder, gymnastik og mange andre ting.
Noget jeg husker allerbedst var, da jeg i halvtredserne begyndte at gå på danseskole med efterfølgende bal for store børn og unge mennesker (efter konfirmationen).
Der var altid bal til fastelavn, hvor soldaterne inviterede piger med og prinsessen blev udpeget. I august var der høstfest for unge, og der var som regel koldt og klart vejr, når vi gik hjem klokken tolv, og en fantastisk flot stjernehimmel. Der var ingen kunstig lys, der generede stjernehimlen.
Musikken blev som altid leveret af de lokale spillemænd, bestående af Anders Kjærsgaard på violin og Sven Kristensen på harmonika.
Anders er født i Vissing i 1914 og begyndte allerede at spille violin som 5-årig og som 9-årig tog han violinen med i skole og spillede i frikvartererne for de andre elever. Det passede ikke læreren, som stoppede spillet. Læreren var formand for den lokale afholdsforening.

Anders Kærsgaard spiller violin

Efter sin konfirmation kom han ud at tjene på forskellige gårde på Hadstenegnen.
Herefter blev Anders soldat i Fredericia, omkring 1934. Her mødte han Sven Kristensen med harmonikaen, og man kan godt forestille sig, at de 2 unge soldater kunne sætte gang i humøret, når de optrådte for de andre soldater i kompagniet.
Anders kom efter soldatertiden til at arbejde på Tangdalgården i Lyngå, og Sven startede som vognmand også i Lyngå. Svend kørte meget for savværket ved Voer Mølle, der hørte til Bidstrup gods. Sven blev derfor kaldt ”Sven Bidstrup”
På Tangdalgården var der en husbestyrerinde, der hed Hertha Eldrup. Hun var dygtig og flittig. Anders kunne godt se, at det lige var en hustru for ham. Hertha var nu ikke sådan at overtale og flyttede et stykke vej væk, men Anders tog cyklen og kom på besøg. Det endte med bryllup 25/12 1946 og efterhånden kom der tre børn til.
De flyttede ind i en lille bitte lejlighed i Lyngå Central, ved Anker og Elna, der var bestyrere af telefoncentralen.

I 1962 bygger de et hus på Toften i Lyngå med statstilskud. Anders går til daglig ud som daglejer rundt på gårdene og påtager sig alt forefaldende arbejde, som det hed sig dengang. Jeg kan huske engang på Nydamsgård i høst, at han sagde, at han helst
ikke ville sætte kornneg sammen, for dengang var der masser af store tidsler i negene. Hvis han fik for mange tidsler i fingrene, kunne det knibe med at spille ordentlig på violinen.

Anders kjærsgaards Trio


Anders og Sven dannede en trio af de 2 og Musse fra Hadsten, der var gift med Pølse-Max. De havde havde Rio Bar i Østergade sammen, der serverede de kaffe og kage.
Det var ikke den store indtægt fra Rio Bar, men da de fik fjernsyn, som et af de første i Hadsten, kom der gang kaffesalget og sodavanderne.
Anders spillede efter noder, det havde han lært af af en mand i Lerbjerg, der blev kaldt ”Jens Musiker”.
Engang han skulle spille i Silkeborg, og byorkesteret skulle spille i baggrunden. Inden de startede, sagde Kærsgaard til dem: ”hvis jeg kommer til at springe over en takt” så slår jeg en skid i stedet for.
På en tur til Tyskland for at spille, skulle alle have en Bier, og Kærsgård skulle have en stor en, som han kaldte en Brrrombas.
Anders spillede rigtig mange aftener rundt om i de forskellige sogne. Han kom også til Hammel og fælles for ham og Sven var, at de kunne rigtig godt lide øl, og de fik ofte lige rigelig at drikke. Så en aften, hvor Anders cykler fra Hammel mod Lyngå, kræver naturen sin ret, og han må af cyklen og forrette sin nødtørft. Cyklen render så rundt om ham, og han hopper på cyklen, men kører den forkerte vej, og først da han kan se statuen af greven ved Frijsenborg finder han ud af, at den er gal. Men han letter høfligt på hatten for greven og tager turen tilbage til Lyngå.
Da de mange kroballer og private fester ebber ud, tager folkedanserne over. Det er lige noget for de 2 spillemænd, og der er en stor fordel ved de aftener, da de slutter tidligt og ikke med så mange øl. Det er meget nemmere at komme på arbejde dagen efter.
Sven kristnesen ernærer sig som vognmand, og det går godt, men sikkerhedsmæssig var det ikke som i dag, så ude på havnen i Aarhus har Sven fået læsset god til med jerndragere og kører afsted, men må bremse hårdt op for en anden bil. Læsset skrider på ladet og smadrer førerhuset med Sven, som omkommer, dybt tragisk og frygteligt for familien.
Anders Kjærsgaard bliver heller ikke ret gammel. Han dør i 1967, 52 år gammel.
Og violinen blev tavs: ”æret være de to musikanters minde”.
Herluf Nydam Jensen