Hadsten Lokalarkiv er fyldt 50 år

Arkivet har fungeret rigtig godt i alle 50 år. Vi har nu mange flotte billeder fra Hadsten by og alle landsbyerne, der kom med i den nye kommune. Vi har også et lille museum med rigtig mange ting fra vores område. Effekterne fortæller en historie om de gode gamle dage, da næsten alting blev udført med håndkraft

Vi vil fortsætte med at modtage besøgende og hjælpe dem bedst muligt med at finde deres rødder m. v. Vi håber Covid-19 til næste år kommer helt under kontrol, så alt bliver som før.

Til jubilæet havde en række personer skrevet artikler, om hele den den gamle Hadsten Kommune. Med indlæg fra hver landsby og selvfølgelig Hadsten By, der er inde i en rivende udvikling.
Det er blevet til en bog på 100 sider med mange gode billeder, der fortæller om, hvad der er sket i vores område. Bogen er trykt i en flot opstilling og er efter vores mening læseværdig. Den kunne være en ide til gave til her op til jul.

Prisen for bogen er 100 kr. + forsendelse.

Bestilling sker på tlf. 5187 1294, Herluf Nydam eller 2096 9332, Gunhild Dalgaard.

Vi er også tilstede i Sløjfen lørdag den 14. november / Arkivernes Dag fra kl. 10 – 12, hvor vi også sælger jubilæumsbøger til 100 kr. inkl.. et glas vin.

Herluf Nydam Jensen