Arkivernes Dag d. 12. november 2022

Stor tak for en hyggelig Arkivernes Dag

Tak til alle, der mødte frem den 12. november. En særlig tak til Eilif Finn Jensen, der veloplagt og på morsom vis fortalte om sin opvækst og læretiden i Hadsten Bank.

Det glæder os hvert år på Arkivernes Dag at se – nye som gammelkendte – lokalt interesserede borgere i Hadsten og omegn.

Er du nysgerrig og gik du glip af dagen, har du mulighed for at kigge ind i arkivets åbningstider:
Tirsdage kl. 14.30 – 16.30
Torsdage kl. 10.00 – 12.00

Oplev nogle af de mange mindeværdige fotografier, genstande og dokumenter m.m., som arkivet bevarer og arbejder med.

Indgang til arkivet sker via kælderindgang ved Hadsten Sfo’s legeplads. Parkering ved Ellemose Børnehave er nærmeste p-plads.

Hadsten Børnehjems emblem

Hadsten Børnehjem blev stiftet i 1931 af frk. Anna Margrethe Blach Foghsgaard. Hun blev født i Røved, Ødum sogn d. 20. juni 1901 og var forstander af hjemmet til sin død i 1945. Anna Margrethe B. Foghsgaard blev begravet på Sct. Pauls Kirkegård i Hadsten. Gravstedet er slettet, men et foto af gravstenen kan søges …

Læs mere