Min farbror, Niels Møller, fortsætter sine erindringer og skriver den 15. februar 1975 følgende:
Da jeg senere i livet blev gift med de gamle møllerfolk Ane og Jens Jensens sønnedatter, Anna Ingeborg Jensen, fik jeg forholdende i møllen fra gammel tid belyst, gennem ting, billeder og fortællinger. Ane og Jens Jensen var ejere af Tobæk Mølle fra 1866 til de døde, Ane 1913 og Jens 1915.
Der var stor aktivitet i deres tid på møllen. En masse folk var ansatte. Der var 2-3 piger, møllersvend, røgter, hjorddreng, karle og daglejere, i alt 18-20 mennesker med familien, og der var stor gæstfrihed. Det fortælles, at om søndagen, når der var formiddagsgudstjeneste i Ødum, holdt de i møllen øje med, hvor mange fra Selling, der kom og gik til kirke, for på hjemvejen kom de ind og spiste til middag, og den bestod af sødsuppe, kartofler og frikadeller, men en del af de besøgende var også familie, idet møllerens havde familie både på Højgård, (Byvej 2) Enghavegård (Byvej 8) og Sellinggård. (Tåstrupvej 35)
I møllestuen stod der altid madvarer på et bord. Der var franskbrød, sul og hjemmebrygget øl, og fra denne stue var der, og er stadigvæk, en lem ud til mølleriet, om det var for at kunne snakke med møllersvenden, eller for at kunne give ham en dram, ved jeg ikke, måske begge dele.
Et andet eksempel på det gode forhold i møllen mellem ejere og ansatte er følgende, som er blevet mig fortalt.
Møllerens søn Niels og møllersvendens søn Kristian (født 1883) var nødagtig lige gamle, og det kunne jo hænde, at møllerkonen Ane skulle på længere besøg hos slægt og venner, men så havde de en ordning, at Niels kom op til møllersvendens kone Line, hun kunne mageligt have begge drengene og amme dem begge, det beviser også det gode forhold. Det kan man da kalde at komme hinanden ved.
På den tid kunne det være svært for folk i små kår at have nok til livets ophold, men i møllen gik de aldrig forgæves om hjælp. Det har sikkert været madvarer de har fået.
Da Ane dør i 1913, viste de deres opmærksomhed i taknemlighed ved i stedet for blomster til hendes båre at skænke en sølvkrans, hvorpå der står: ”Fra husmændene i Selling, Ødum og Tåstrup”. Det samme gentog sig da Jens Jensen dør i 1915.
Kransene har i rigtig mange år hængt i Ødum kirke på nordvæggen, husker jeg, men på et tidspunkt er de overgivet til Lokalarkivet, hvor de utroligt flotte kranse nu opbevares og er udstillet. Kransene har en diameter på vel omkring 40 cm.
Niels Møllers beretning er også at læse i Jubilæumsskriftet for Hadsten Kommunes Arkiv og Samlinger gennem 10 år 1970 -1980