Amdrupgård / Forsøgen

Ja, kært barn har mange navne. I den tid jeg kan huske er gården, Amdrupvej 22, blevet kaldt for
Forsøgen / Forsøgsstationen, og nu er der nok ikke længere nogen, der bruger de navne.

I Trap Danmark nævnes Amdrup i 1578 som Hovedgaard. Senere nævnes i 1661 en Bondeby på 5 gårde,
som i 1686 opkøbes af Oberstløjtnant Jørgen Vind, som samler gårdene til et gods. Der er ikke noget der
tyder på, at han har opholdt sig meget på godset, da han som militærmand var udstationeret i Norge og
senere var med i slaget ved Gadebusch i Tyskland, hvor han faldt i 1712. Forinden var han i 1696 blevet gift
med den 16-årige komtesse fra Favrskov gods, Chalotte Hedevig Rosenkrantz, som fødte ham 2 døtre.
Godset/gårdene ejes siden af Cathrine Hansdatter og Niels Nielsen Hjertings, hvis arvinger i 1725 solgte
”By eller Gaard” til Kongen for 5.250 Rigsdaler.

Godset bliver en del af Dronningborg Rytterdistrikt, hvor kongegodsets bøndergårde skulle stille med
udrustede ryttere og heste til hæren.
Til gengæld var disse gårde fritaget for skatter og hoveri. Som modydelse skulle godserne sørge for at
indkvartere og forpleje ryttere og heste.
Efter at godset er kommet ind under kronen, oprettes Rytterskolen i Ødum i henhold til en forordning fra
kongen i 1721.
Det vides ikke med sikkerhed, hvor de 5 gårde/godset har ligget, men formodentligt imellem gården i dag
og åen / Spørring.

Gammelt kort over Amdrupgaard
Her er et kort fra 1800-tallet, som viser Amdrup Gården. Vi ser også, at vejen fra Ødum og til Tåstrup går uden om gården og ned over åen. Kortet er hentet fra Historiske Kort på Nettet.

Hvis man nærlæser kortet, står der skrevet med blæk, Peder Koch, ud for matriklen. Peder Jensen Koch var
dengang fæstebonde af Amdrup Gården, og var gift med Maren Poulsdatter og de havde 6 børn. På gården
var der dengang ansat to tjenestekarle.
I 1834 står Lads Jensen nævnt som Fæste Boelsmand, han var gift med Maren Rasmusdatter og de havde
to børn. På Amdrup Gården var der i 1834, 3 tjenestekarle og 2 tjenestepiger.
Vi springer helt frem 1877, hvor den nuværende hovedbygning, iflg. BBR, er bygget, og lidt senere i 1890
køber Jens Poulsen Nyboe Amdrupgård og stifter Ødum Landbrugsskole.

Jens Poulsen Nyboe
Eleverne på Landbrugsskolen 1896

Ødum Landbrugsskole får hurtigt et godt omdømme, som lærested og skole.
Ikke mindst P.J. Nyboe var, som forstander, årsag hertil, han var en meget anerkendt lærer, der derudover
holdt mange landbrugsmæssige foredrag. Allerede i 1897 blev Nyboe næstformand i Hadsten omegns
landboforening, og i 1904 overtog han formandsposten. Til Landbrugsskolen var også tilknyttet lærere, her
nævnes N. Foghsgaard, som også er med i Landboforeningens faglige arbejde.
Foghsgaard bliver senere direktør for Hadsten Bank.
I 1914 overtages Ødum Landbrugsskole af A. Jørgensen, som driver skolen frem til 1918.

Ødum Landbrugsskole 1909
Hovedbygningen på Ødum Landbrugsskole 1909

1918 køber brødrene Martin og Thomas Jensen, der kom fra Lyngå, Amdrupgård.
Jeg er i tvivl, om Amdrupgård her fortsatte som landbrugsskole, men mon ikke, da der findes et billede på arkivet af lærerstaben. Billedet er dateret 1940.

De driver gården frem til 1948, hvor Amdrupgård bliver solgt til staten, som her starter
Statens Forsøgsstation, Ødum.
Mere om Statens Forsøgsstation næste gang, og hvor den blev af?

Her nederst th. ser vi Amdrupgård: Statens Forsøgstation og Ødum by i baggrunden. Billedet er fra ca. 1950,
og er hentet i det Kgl. Biblioteks Danmark set fra Luften

Billederne fra Ødum Landbrugsskole er lånt på Arkiv.dk med tilladelse fra Lokalarkivet. (Her arkivets foto).
I ovennævnte er der, med tilladelse fra Herluf Nydam, brugt uddrag fra en artikel, som han tidligere har udgivet.