Dramatisk jul

Axels uheld

Heldigvis er juleaften, for de fleste, en stille og fredelig aften i familiens skød, hvid jul eller ej, men ikke altid. Det fortæller Axel Thomsen om i sin bog ”Paa Rejse”, udgivet i 1961. Axel Thomsen var født på Ødumgård d. 6. april i 1887, og fortæller at hans far Christian Pedersen Donneruplund Thomsen, gift med Kristence, køber Ødumgård i 1884 for 45.000 kr. af gårdejer Niels Poulsen. Gården var på ca. 100 tønder land.

Når Axel Thomsen i sin bog skriver ”før ildebranden”, er det fordi et lyn slog ned i sommeren 1900 og lagde det meste af Ødumgård i aske, og svin i hundredevis indebrændte den dag. Axel Thomsen fortæller i bogen, at dengang bestod Ødum af Præstegården, Jens Møllers Gård, (min oldefars gård Kirkely på Ødum Torv 5), skolen, kirken, mejeriet, teglværket og 5-6 huse.

Aksel Thomsen fortæller videre, at han var udsat for en dramatisk juleaften, da han var 6 år i 1893.

Dengang var der ikke andre i Ødum der fejrede jul med juletræ, end præstens, (Dalsgård) og Madam Olsen, en elskelig gammel lærerenke, hvis dattersøn var Aksels bedste kammerat. Axels søster, Valborg, var veninde med Louise, som med sin mor Oline Mogensen (ligeledes lærerenke), og de boede hos Madam Olesen i dennes pæne hus, skriver Axel.
Axel og Valborg var indbudt til juletræ hos dem, og “vi havde en storartet juleaften”, skriver han. Axel husker juletræet stående i al sin glans, da døren indtil stadsstuen blev åbnet. Det var det første juletræ, Axel og Valborg så.

Juletræstraditionen kom til Danmark i 1808 på Holsteinborg Gods, og der skulle gå næsten 100 år inden juletræet kom ind i stuerne rundt i landet. I julegave fik Axel en fin legetøjsbåd, fint malet, men med en skarp metalkøl.

Da de kom hjem til familien på Ødumgård, var spisningen knapt tilendebragt, og Axel ville straks vise julegaven til sin mor. Men uheldet var ude, Axel faldt og slog hovedet ned i den skarpe køl, som var kommet til at vende opad under faldet, og det resulterede i, som Axel skriver, ”fuldstændig gennemskæring af overlæben og en forfærdelig blødning”. Det skabte stor opstandelse, der skulle spændes heste for vognen, og i den mørke juleaften i snevanskeligheder, kørte de i stærk fart de 6 km til den nærmeste læge, Dr. Larsen i Hadsten.

Først blev blødningen standset og derefter blev læben syet sammen. Ulykken var overstået, men såret efterlod et stort ar, som Axel skriver, og det fulgte ham resten af livet.

Axel Thomsen læser som ung til dyrlæge og får sin dyrlægeeksamen i 1909 og i 1957 får han guldmedalje for god veterinærvidenskabelig forskning. Axel Thomsen dør i februar 1971 og er begravet i Tvilum.

Karlen Michael i Tobæk Mølle

I 1956 oplevede min egen familie en dramatisk julemorgen i Tobæk Mølle.

Min far, som altid var den, der malkede på gården morgen og aften året rundt, havde fået en brandbyld på en kind (noget med smitte fra drøvtyggere). Han havde fået at vide af lægen, at han skulle blive fra stalden, så gårdens karl, Michael Thuse, skulle malke julemorgen. Hvad der alligevel fik min far til at gå ud i kostalden ved jeg ikke, men noget må havde gjort det.

Da han kom derud, fandt han Michael liggende død på gangen, hvor han havde gået med en spand mælk, som nu flød omkring ham. Michael blev kun 54 år. Jeg selv var 8 år dengang og husker ikke det videre forløb, kun at jeg spænede op over landevejen og om til naboens, Anne og Jens, for at fortælle det.

Michael Thuse var født på Samsø den 19. maj 1902, og kom til Jylland sammen med forældre og søskende på et tidspunkt, som jeg ikke kan redegøre for. Michaels forældre er begravet i Ødum, hvor Michael også er begravet.
Michael blev karl i Tobæk Mølle. Jeg husker, at det blev fortalt, at han var ved os i 18 år, så det må være i 1938. Han blev ansat ved min bedstefar Laust Møller, og i folketællingen 1940 står Michael også beskrevet som tjenestekarl. Da mine forældre, der startede som forpagtere, overtog gården i 1950, fulgte Michael med. Michael, som var ungkarl, var meget vellidt og regnedes som en del af familien.