Tjernobyls Børn

Hvorfor denne overskrift?
Ja – årsagen er, at jeg godt vil fortælle om et særligt besøg i Lyngå, sommeren 1994.

Nedsmeltningen af atomkraftværket Tjernobyl skete i april 1986, med efterfølgende voldsom radioaktiv påvirkning af store landområder mod nord og nordvest. Området Hviderusland var nok det værst ramte. Det er meget svært at vide, fordi Rusland har en mærkelig måde at kommunikere på, de er ikke meget for at fortælle om det, når noget går galt.

Efter at Ukraine blev delvist fri af det russiske åg i 1991, blev der åbnet op for kontakt til Europa. Et af tiltagene for at hjælpe befolkningen var at organisere besøg i Vesten for nogle af de stråleramte børn. Blandt andet her i Danmark begyndte vi at invitere radioaktivt ramte børn på besøg, så de kunne få adgang til vores gode mad, noget lægehjælp og fx også tandlægebesøg.

De  forskellige kommuner organiserede besøgene således, at der var frivillige, der tog sig af alt det praktiske. Her i Hadsten boede børnene på Linieskolen (da hed den Husholdnings-skolen), hvor der kom frivillige og lavede mad til børnene, sammen med økonomaen på skolen.
Andre frivillige tog sig af adspredelserne, såsom besøg i tivoli og ture til bl.a. stranden, noget som børnene aldrig havde oplevet før.

Vi havde i Lyngå en lille kortklub, hvoraf et par stykker arbejdede i  hjemmehjælpen. De fik arrangeret at flere af os familier i Lyngå fik lov til at have børnene på besøg en dag. Det var nogle meget søde børn, der sikkert ikke havde haft det alt for nemt.

Karen Pedersens datter Ellen kunne tale russisk, så hun blev hyret som tolk. Alle vi andre stod for at arrangere det praktiske med kørsel og mad i lange baner.

Vi afhentede børnene efter morgenmaden, og startede Lyngå-turen med et besøg på gården Rysserhøj, hvor Ingrid og Børge Rasmussen tog imod, og Børge viste rundt i stalden med de mange flotte køer.

Derefter var der tid til en snak med tolk i haven. Så gik turen videre ind til Lyngå og en lille tur rundt i byen. Efter rundturen var der mad igen hos Jytte og Niels Rasmussen i huset på Ladefogedsvej, som ligger bag ved Lyngåhus.

Efter en god frokost hos Jytte og Niels, kørte vi ned til Tangdalsgården neden for Lyngå Kirke. Her tog Else og Aksel Winther imod med kage og slik. Der var også besøg i stalden for at se køerne og grisene. Alle børnene fik hver en tyvekrone af Aksel til det videre forbrug.

Jeg husker, at i Else og Aksels have var der æbletræer med de endnu ikke modne æbler. Dem kunne børnene ikke stå for, og trods det at æblerne var meget sure, smuttede der en del i lommerne.

Så gik turen endelig til os på Nydamsgård, hvor Hanne også havde bagt kage. Det var helt utroligt, hvad børnene kunne spise.

Vi var ude at se kyllingerne – jeg tror de var daggamle – altså nogle små duntotter. Børnene ville nu hellere om i haven, hvor solen skinnede ganske dejligt, det var en superfin sommerdag. Det varede nu ikke længe, før drengene fandt vores fjernsyn, og slog sig ned foran det. Jeg husker ikke, hvad der var at se, det kan nok være, at de bare skulle slå mave. Pigerne ville hellere være ude i solen.

Til aften blev børnene afleveret på Husholdningsskolen til aftensmad. De skulle nødigt gå sultne i seng, hvilket der vist ikke var risiko for dén dag.

Børnenes besøg i Hadsten varede godt tre uger. For mig er der ingen tvivl om at børnene havde haft en stor oplevelse. De blev spurgt af journalister flere gange i løbet af deres ophold, og på Lokalarkivet i Hadsten har vi flere avisudklip bl. a. fra et besøg i Byrådet, hvor borgmesteren overrakte en lille pige på 10 år (Olga) en fin rose i cellofan.
Det kunne hun godt nok ikke forstå noget som helst af, hun savnede mest af alt sine forældre. Samme pige fortalte senere om besøget i Lyngå, at hun kunne ikke lide de store køer, men de små dunede kyllinger- dét var sagen.

Det kunne være spændende at vide, hvad der senere er sket med de børn, vi lærte at kende den sommer, ud over at de er blevet voksne.

Tjernobyl ligger stadig som en ruin.