Denne artikel blev trykt første gang i Hadbjerg-Ødum-Selling-Tidende HØST, april 2019.
Billeder og billedtekster stammer fra købmandssøn Niels Schjeldahl’s beretning om Selling og Tåstrup – to landsbyer og deres indbyggere fra 1997.
I døren Jenny Schjeldahl, senere gift Frandsen. med cyklen Agnes Schjeldahl, senere gift Grud. Ved cyklen Tage Schjeldahl, som i sine unge dage var en tur i Canada og senere købte gård i Pøel ved Malling og derefter ved Grindsted. Ane Marie Schjeldahl, som ejede forretningen. De to piger må være Sigrid Schjeldahl, senere gift Bjarnø og Elna Schjeldahl, som forblev ugift.
Tekst og billede: Niels Schjeldahl
Forfatter Martin Møller skriver i 2019:
Jeg har igen kikket i Niels Schjeldahls, som han skriver ”absolut og uvidenskabelige” beretning om Selling, og endvidere har jeg haft en god snak med Gurli Schütter.
Om der har været købmandsforretning før 1870, må stå hen i det uvisse, men Niels Schjeldahl beretter om matr. 9c, Byvej 26, hvorfra der blev drevet købmandsforretning fra 1870 til 1924, og det fremgår i den lange beretning om ejendommen, at der i den periode har været omkring 8 ejere, forretningen må have gået skidt med al den udskiftning.
Købmandsforretningen, Tåstrupvej 34, kommer til i 1887, da Martin Ernst Jensen Schjeldahl køber grunden den 5. februar, og bygger hus med købmandsforretning og lagerrum. Han havde allerede i 1886 fået sit næringsbrev til at drive detailhandel.
På ejendommen, Byvej 13, lige i nærheden, boede der iflg. folketællingerne, Søren Peter Pedersen, som var høker, og han sælger Byvej 13 til Købmand Peter Steensen, fra Vejlby i 1879, og om han også drev forretning er ikke oplyst, men ejendommen handles igen, da han dør i 1882, og den sælges til Købmand Niels Larsen, og det har måske været en torn i øjet på Martin Schjeldahl, vel for at være fri for konkurrence, køber Købmand Martin Schjeldahl ejendommen i 1891, og sælger den igen videre i 1892, men nu med tinglyst deklaration på, at der ikke må drives detailhandel på ejendommen.
Martin Ernst Jensen Schjeldahl var søn af Jens Christensen Schjeldahl, som en overgang var forpagter på Kollerup Mølle.
Martin Schjeldahl var gift med Ane Marie, som efter Martin Schjeldahls død i sommeren 1906 overtog ejendommen, og i 1916 opretter hun lejekontrakt med forkøbsret til ejendommen, med sønnen Johannes Schjeldahl, født 16. maj 1891 i Selling, og han bliver i 1917 gift med Jenny Daugaard fra Uldum, og den 31. januar 1919 overtager Johannes så ejendommen.
Købmandsparret får 5 børn, 4 piger og en dreng (Niels Schjeldahl, født 20-6 1922) og i 1924 opkøber købmanden mere jord og udvider stuehuset mod vest og bygger en svinesti mod nord, skriver Niels Schjeldahl.
Gurli Schütter har fortalt mig, at det berettes, at købmand Schjeldahl frasagde sig sin bevilling til at sælge spiritus, da han mente, at Sellingborgerne drak alt for meget.
På trappen står jeg (Niels Schjeldahl) med min kusine Anny Frandsen fra København. Til venstre for trappen mener jeg at kunne genkende Peter Laursen, Byvej 16, og Vincents Poulsen, Ødumvej 8. I barnevognen må det være min søster Karen-Margrethe og ved barnevognen min kusine Ruth Frandsen, København. Ved siden af barnevognen (måske) Inger Rasmussen, Selling skole. Det er mine kusiners far Emil Frandsen, som har taget billedet.
Billedtekst: Niels Schjeldahl
Foto: Emil Frandsen
Købmand Schjeldahl solgte sin butik den 13. januar 1934, på grund af tidernes ugunst, til uddeler Søren Thomsen og hans hustru Kirstine. Det nye købmandspar havde 6 børn.
Familien Schjeldahl flyttede herefter til Århus.
Gurli Schütter har fortalt mig, at hun og hendes mand Henning købte butikken i april 1956 og Henning fik sit næringsbrev den 5. maj 1956, og de drev købmandsforretningen frem til sommeren 1989, hvor de lukkede.
Jeg er som vvs-mand kommet mange gange i butikken for at udføre et stykke arbejde, og jeg husker engang jeg og en kollega stod og arbejdede med at sætte en radiator op oppe under loftet i butikken. Da kom bageren, Niels Vagn fra Spørring, ind i butikken med brød, og højttalende og vittig som Niels Vagn var, fik vi smede noget røg, om hvad sådan et par smedetampe nu lavede?
Det var omkring 1979, og både i Ødum og i Spørring blev der lavet kloakering, og meget var gravet op. Nu spurgte Niels Vagn så, om sådan nogle smede vidste, hvorfor de brugte store beton kloakrør i Spørring? I Ødum var det da langt mindre plastrør, som blev brugt.
Hertil fløj det ud af munden på mig: ”det er da fordi der er større røvhuller i Spørring end i Ødum” (undskyld sproget, men det måtte med!).
Da Niels Vagn senere på sin brødtur kom ned til mine forældre i Tobæk Mølle, fortalte han om episoden og sagde, at den kunne han have undgået!
