Spot på Stahot

Stahot – og vejen af samme navn – er et øde sted med ganske få ejendomme. Foto: Pia Larsen

Er du på bussen mellem Århus og Randers, kan du fornemme følelsen af “in the middle of nowhere”, hvis du står af ved Stahot. Det er dér, hvor den første af de fire vindmøller står, når du kører mellem Ødum og Ølst i retning mod Randers. Beboerne i Rud, Hallendrup og Erslev kender stedet, hvis de benytter den offentlige bustrafik.

Stahot er – i dag – navn på det vejkryds, hvor Alstrupgårdvej krydser Gl. Århus Landevej og bliver til Stahotvej. Jeg har selv ofte tænkt på, hvor stednavnet Stahot stammer fra, og hvilken betydning det har haft tilbage i tiden. I denne artikel sætter jeg spot på, hvad navnet Stahot kan fortælle os, når vi søger i ældre kilder.

Lokale naturnavne mellem Alstrup og Rud

Sognekort fra Rud Sogn, 1836. Strækningen mellem Alstrup Mølle og Rud Kirke.
Kilde: www.historiskekort.dk

På sognekortet fra omkring 1836 optræder en del navne, der kan relateres til natur og bevoksning. Her er afmærket naturnavne som Bildmae (el. Bjællmaa, betydn. ‘forhøjning’) og Staurmose(el. Stavrmade, stavr betydn. ‘stang’) og Brun Eng (el. Brundenge, betydn. ‘de brunfarvede enge’).
Ingen af de kendte omkringliggende naturnavne kan umiddelbart relateres til ordet ‘Stahot’, jf. sognekortet. Bemærk i øvrigt hvordan markmatriklerne stråler ud fra Hallendrup By, som ligger nord for kortudsnittet. Landsbyen Hallendrup er en typisk landsby fra udskiftningens tid, ca. 1800.

I Historisk Aarbog fra Randers Amt nævnes det i et afsnit om mosen i Karlby ved Hornslet, at “dele af den store mose har også sine stednavne såsom smediegravene, vesseisengene, kjaat og stahot.” Navnet er dermed ikke unikt for Alstrup-Rud området og kunne godt betegne et mindre våd- eller moseområde på markerne ved Alstrup/Rud/Hallendrup.

Et kronavn – eller måske en lokalt voksende urt?

I udgivelsen “Randers Amts Stednavne” v/ Kristian Hald, Institut for Navneforskning, er der gevinst ved opslag under ‘Stahot’. Fortegnelsen over stednavne er udgivet i 1976, men udarbejdet henover en længere periode i årene 1950-1976, og bygger på indsamlede kilder, der kan føres helt tilbage til eftermiddelalderligt materiale. Så gammelt er Stahot-navnet næppe. Under Galten Herred, Rud Sogn’s bebyggelsesnavne finder vi følgende:

Stahot, forsv. hs. guide 1952 Staahaat; I 1923 Stahot. – Nu navn på et vejkryds (Guide 1952). Imperativnavn. Imp. s t å el. s t a t , af verb. stå (stande), og adv. h å r d t. Her vistnok oprindeligt kronavn. Stathart forekommer rundt omkring i landet, bl.a. som marknavn.

Og under Drostrup’s naturnavne: Stahotmarken, I 1923 Stahot. – Efter huset S t a h o t.

Hvor det formodede kronavn stammer fra, er jeg ikke stødt på i andre kilder, men det er en interessant oplysning. En overgang var huset ifølge folketællinger beboet af en købmand, og der kan selvfølgelig være fundet en form for uautoriseret udskænkning sted, hvem ved?

“Stathart” er ifølge Mathias Moths ordbog (kilde: DSL/ Moths Ordbog fra 1700-tallet), et navn på en urt:
Gille urt / Gøgsbid / Hundenosse / Stat Hart en.
Er en urt, som har brede, flade blade, lig lilieblade; En half alen høi, kanted stengel, og i toppen deraf mange blegerøde blomster, som er lîg en âben hielm, og sidder aksviß, og fra dem henger en lang rǿd flîg, med mørkerøde prikker. Roden bestâer af nogle fidseler oven til, og to polle nederst, som er langagtige, og lig nosser, den ene hârd og den anden blød. 

Således kom vi også omkring de nedre dele af den mandlige botanik, i vores jagt på Stahots oprindelse.

Enevoldsens optegnelser

En af de vigtige kilder, hvor vi kan finde viden om Rud-områdets ejendomme og slægter, er Niels Johannes Enevoldsens optegnelser i bogen ‘Træk af Rud Sogns Historie’ (redig. i 1980’erne), som i øvrigt kan læses på nettet via Arkiv.dk.

For matr. nr. 8, Hallendrup, har Enevoldsen noteret Stahot som en nu nedrevet ejendom på jord, som blev erhvervet første gang i 1821 som en parcel på Hallendrup Mark, af en Andres (el. Anders) Nielsen. Indtil 1861, hvor der for matriklen ved vielsen af beboer Sørensen Bødker for første gang er noteret “Stahot” i kirkebogen, er stedet blevet nævnt som “Alstruphuset på Hallendrup Mark”.

Efter at have huset familien Sørensen Bødker bliver ejendommen overtaget i 1868 af gårdejer Jens Simonsen Jensen fra matr.nr.1 Drostrup, som lægger jorden ind under sin egen gård. I 1870 bor købmand Jens Peter MeiIstrup i huset. Han bliver i 1872 viet i Rud til sin husbestyrerinde Caroline Adolfine Frederikke Geneser.
Allerede i 1880 er nye beboere registrerede, nemlig det yngre par Grovsmed Niels Peter Hansen og Kirstine Mikkelsen. Smeden og hustru er ved folketælling i 1890 noteret som beboere i Bramstrup, og er dermed fraflyttet Stahot før dette årti starter.

Enevoldsen har under Stahot-matriklen afslutningsvis noteret: I folketællingen 1890 har jeg ikke fundet nogen, som kan placeres i Stahot, så måske er huset allerede da nedrevet.

1880-1890 Formentlig det lille hus, der lå ved Stahot (kaldet ‘Alstruphuset’ indtil 1861).
Her beboet af smed Niels P. Hansen og hustru Kirstine, f. Mikkelsen.
Foto: Ukendt / Arkiv.dk

Enevoldsens notater fører os til et muligt foto af huset på Stahotmarken. Det er sandsynligt, at Niels Peter Hansen har fungeret som smed tilknyttet Alstrupgård på grund af den nære beliggenhed til Alstrup Gårde og Mølle. Ovenstående foto kan i øvrigt ses på Arkiv.dk via dette link: https://arkiv.dk/vis/5394091

Huset Stahot har altså, jævnfør ovenstående, sluttet sine dage som mikro-smedie eller i hvert fald været beboet af en grovsmed.

Om navnet Stahot er opstået som anekdoten om en smed, der stod hårdt på sit, – eller om købmand J. P. Mejlstrup drev en navnkyndig kro fra huset, vil indtil videre kun være mine gætterier. Forfulgte vi husets sidste beboere i folketællinger og kirkebøger, kunne der måske kastes mere lys over, hvordan Stahotmarken og ejendommen Stahot fik sit navn.

Jeg er i øvrigt blevet fortalt, at udenlandske turister finder stedet eksotisk, i hvert fald inden de står af bussen. Den engelske udtale af Stahot lyder som [stay’hot], og det navn lover nok mere end det kan holde!

Lokalarkivet modtager altid gerne kommentarer og tilføjelser til vores indlæg.
Ring til os, send en mail, eller skriv i Facebook-gruppen “Gamle billeder fra Hadsten og Omegn”, hvis du kan fortælle en historie om Stahot eller om andre (mere eller mindre pudsige) stednavne.