På en generalforsamling i Hadsten og Omegns Kvægavlsforening den 4. juni 1948, havde man indbudt mejerikonsulent Sigurd Nielsen fra Århus til at holde et foredrag over emnet “store contra små mejerier”.
Denne aften satte efterfølgende en større debat i gang, der til sidst mundede ud i, at en kreds af landmænd fra 4 mejerier nedsatte et udvalg, der skulle arbejde videre med sagen. De fire mejerier var hhv. Vissing, Lyngå, Hadsten og Haldum. To landmænd fra hvert mejeri udgjorde udvalget. Mejeriet i Hadsten var privatejet, men nedslidt, derfor kom det med i det nye samarbejde.
Den 4. oktober 1948 holdt man stiftende generalforsamling for det nye andelsmejeri, på Østergades Hotel i Hadsten. Der blev nedskrevet vedtægter (håndskrevet i protokollen) og valgt et bestyrelsesbyggeudvalg. Fuld fart på!
Første mælkebil på Hammelvej
To år senere efter mange og drøje forhandlinger, kunne man modtage den første mælkelevering. Den 1. oktober 1950 oprandt den store dag, da den første mælk blev indvejet og maskinerne blev taget i brug. Man skriver i protokollen, at der stadig gik en del håndværkere på mejeriet og at ikke alt fungerede lige godt fra start.
De foregående to år havde udvalget (bestyrelsen) haft meget travlt. Der skulle indkøbes jord til grunden (Herluf Thomsen solgte jord til det nye mejeri). Der skulle indhentes tilbud fra håndværkere, og der skulle laves aftaler om udledning af spildevand m.m.
Det var lige på denne tid, at nogen begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den uhæmmede
udledning af spildevand i Lilleåen, og det endte med en åben grøft, hvor man regnede med, at vandet blev renset af planter og nedsivning. Dette lykkedes nok ikke helt.
Maskiner skulle indkøbes og der skulle ansættes et mejeribestyrerpar. Der indkom mange ansøgninger, og fire ægtepar blev kaldt til samtale. Man valgte at ansætte Jutta og Peter Lynge Ottosen, som på det tidspunkt var mejeribestyrerpar på Værum mejeri.
Som sagt startede indvejningen af mælk den 1. oktober 1950.
På et af billederne fra den tid kan man se den første mælkelastbil holde klar til aflæsning, en meget fin Volvo lastbil, sandsynligvis ejet af vognmand Kresten Holm i Haldum.
Mejeribestyrer Ottosen og mejerister er klar ved rampen og der er pyntet med blomster i anledning af dagen. Det har været en stor dag.
Landmændene på Hadstenegnen bakkede op om det nye mejeri og mejeribestyreren kunne hvert år berette, at der kommer mere mælk end man havde regnet med.
Ottosen var en dygtig mejeribestyrer og mejeriet kommer godt fra start. Man skal også huske på, at det nok var andelsbevægelsernes storhedstid, hvilket et vers i sangen forfattet til mejeriets indvielse d. 28. juli 1951 beskriver:
Det friske skud på andels træets grene,
Vi ønsker held og lykke her i kvæld.
Gid folk på egnen sig om det forene,
Af penge hjem vi da vil få et væld.
Centralisering her er praktiseret,
For tidens krav vort mejeri kan stå.
En milepæl i dag vi har passeret,
Og mange slægtled gavn af det vil få.
Dette vers er meget beskrivende for de tanker, man gjorde sig på den tid og vi så senere, hvor stærkt udviklingen kom til at gå.
Man ruttede ikke med pengene. Til indvielsesfesten startede man med rundvisning på mejeriet, hvor der var smagsprøver af produkterne. Derefter var der kaffebord på Østergades Hotel, med mange taler og en livlig stemning, og så blev der spillet op til dans.
Endnu en centralisering
Det nye mejeris protokol startede i 1948 – og sluttede med et referat af den afsluttende generalforsamling d. 11. februar 1966, som foregik på Centralhotellet i Hadsten.
Mejeriet blev ved denne lejlighed officielt tilsluttet Centralmejeriet i Århus, igen en centralisering blot 15 år efter, at man skrev i sangen, at mange slægtled gavn af det vil få.
Driften af mejeriet på Hammelvej fortsatte ca. 16 år mere, og Centralmejeriet kom derefter ind i Mejeriselskabet Danmark, der nu hedder Arla Foods og som har afdelinger i hele Europa og eksporterer til hele verden.
I mange år da jeg selv boede i Lyngå og jeg skulle forklare, hvordan man fandt vej til Lyngå, ja så var standardforklaringen, at man blot skulle køre til Hadsten og dreje mod Hammel
ved det nye mejeri. Den forklaring gav jeg ofte, selv efter at mejeriet var jævnet med jorden i midten af 1980’erne.
Læs eventuelt mere om Hadstenegnens Andelsmejeri i en anden fortælling, nemlig Knud Lynge Ottosen’s personlige beretning om sin opvækst på mejeriet. Artiklen findes i Østjysk Hjemstavn 2015, s. 95-102, illustreret.
Udgiver: Østjysk Hjemstavnsforening.