Den gamle skik med at slå katten af tønden er nært forestående. Det er en meget gammel skik, der her holdes i hævd. Det er dog heldigvis længe siden, der var levende katte i tønden. Nu er det godt med slik og andre gode sager, der er i tønden.
I gamle dage var det også skik, at den som blev kattekonge, blev fritaget for at betale skat i et helt år, det må være meget længe siden.
I mange år var det en fast tradition i flere sogne, at unge drenge fastelavnssøndag blev klædt ud som soldater i meget flotte kostumer, der var syet til lejligheden, med tværbånd, træsabler og huer. Uniformen blev lavet af stof indkøbt til lejligheden, det skulle kunne holde til al slags vejr, det var jo en barsk årstid at være ude i.
Så startede gruppen ellers ud søndag formiddag, og målet var at nå alle husstande i sognet, om søndagen på landet og om mandagen i Lyngå by.
Vel ankommet til en beboelse, marcherede drengene i takt ind til hoved-døren, hvor kongen kommanderede “holdt!” og fik rettet styrken ind til højre med front mod husets dør.
Derefter afsang man den medbragte sang med høj stemmeføring. Varede det for lang tid inden beboerne kom ud, tog man den én gang til, denne gang endnu højere.
Formålet var at samle ind til en stor fest i forsamlingshuset på fastelavnsmandag om aftenen. Der var skolefri på fastelavnsmandag. Når husstanden havde givet et bidrag i den medbragte indsamlingsbøsse, blev der afsunget en takkesang.
Så var seancen forbi, og kongen kommanderede “Omkring!”, og så marcherede man ud på landevejen igen. Der holdt man så op med at gå i takt, men traskede bare afsted.
Det var en lang søndag, og alle var utroligt trætte, når man nåede aften, så sengene derhjemme blev indtaget med længsel.
Undervejs kunne det være så uheldigt, at gruppen mødte nogen fra Skjød eller Vitten, og der kunne opstå uenighed om, hvorvidt den yderste gård nu hørte til det ene eller andet sogn.
Ja, så var det de stærkeste, der vandt, og de små måtte trække sig tilbage med raseriet dæmpet ned. Man hørte om drabelige slåskampe.
Om mandagen var alle friske igen og glædede sig til aftenens fest, hvor der blev slået katten af tønden, og der blev kåret en dronning. Det var noget, pigerne glædede sig til.
Hvis der stadig var penge, ud over omkostningerne ved festen, delte soldaterne dem, og så vidt jeg husker kunne det være imellem 10 og 30 kr. Det var en anseelig sum på det tidspunkt for drengene.
Derefter var der nogen timers dans, hvor der blev danset rigtig mange polkaer og totur til Vejle. Hvorfor dansen hed det, ved jeg ikke, men man kan jo gisne om, at den er opstået omkring Vejle.
Som afslutning på fastelavnsfesten blev der sunget ”Altid frejdig når du går” og så var det hjemad.
Hvornår skikken med fastelavnssoldater og mandagens fest holdt op i Lyngå kan jeg ikke helt huske, men sikkert omkring 1968, da Lyngå Forsamlingshus blev solgt.
Fastelavnssangen, der blev sunget i Lyngå, lød sådan:
Vi Lyngå raske drenge
Forsamlet er i dag – Og vi har bud til eder
Her i vort muntre lag – Nu vil vi eder bede
Så venligt og fromt – At I os lidt vil give – Alt hvad I synes om.
Takkesang:
Ja, tak så skal I have – For gaven I os gav
Den var for os velsignet – Alt til vort store tab
Vor gryde gik i stykker – Den var af ægte guld
Og dertil var den prydet – Af ædelstene fuld.
Et andet takkevers lød:
Farvel og tak vi byde jer – Så mange som vi ere
Gid lykkens blomster må hos jer bo – det skal vort ønske være.
. . .
Om emnet kan det i øvrigt anbefales at læse den spændende artikel fra 2019, som bl.a. fortæller, at fastelavnssoldaternes traveture i Voldum og andre steder er en hen ved 200 år gammel tradition:
https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE11224279/med-sang-og-fest-holder-voldums-boern-liv-i-200-aar-gammel-fastelavnstradition/