Vær med til Arkivernes dag 9. nov.

Lørdag den 9. november 2024 i tidsrummet kl. 10-14 er der mulighed for at besøge Hadsten Lokalarkiv.

Kom og oplev vores små udstillinger, se de mange fotos vi har ophængt, og fordyb dig på museet med brugsgenstande fra Hadstens historiske liv. Du kan også opleve et spændende foredrag af bysbarnet Lau Leth Laursen.

Du kan på egen hånd gå rundt og se de mange udstillede fotos, få en kop kaffe og tage en snak med nogle af de frivillige medarbejdere på arkivet. I Hadsten-rummet kan du bladre i fotomapper og se en udstilling om Hadsten og modstandskampen under besættelsen. Ved indgangstrappen kan du se en miniudstilling om Hadsten Børstefabrik, og i modsat ende af arkivets lokaler finder du vores museumsrum.


Medbring gerne ældre (skole)fotos, dokumenter og andet, som er relevant for Hadsten og omegns historie. Hvis du ikke selv vil beholde arkivalierne, så kan vi vurdere, om det er noget, vi kan registrere og bevare på arkivet. Har du større lokalhistoriske spørgsmål, så kom gerne med dem på skrift, så vil vi behandle dem efterfølgende og tage kontakt pr. mail eller tlf.

Alle er velkomne på Arkivernes Dag, og det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.

Tag gerne hele familien med, der er nemlig også sjove ting i vores museumsrum med bl.a. gamle køkkenremedier, landbrugsredskaber, møbler og tøj fra gamle dage.

Vi ses forhåbentlig på Lokalarkivet lørdag d. 9. november kl. 10-14. På gensyn!