Favrskov-arkiverne har modtaget dette fine stemningsfoto, som er vedhæftet et maskinskrevet manuskript til en af de mange dilettantforestillinger, som Lærer Tandrup på Skjød Skole var ophavsmand til.
Christian Tandrup Leth Christensen blev født i Lyngå få dage før jul i 1895. Han var søn af Bagermester i Lyngå Ole Leth Christensen, og barnebarn af lærer Michel Christian Sørensen Tandrup (f. 1841 i Thy) og Johanne Marie Tandrup (f. 1841 i Sebber sogn). Bedsteforældrene døde hhv. i 1899 (Johanne) og i 1917 (M.C.S.). Begge blev begravet på Lyngå Kirkegård. M.C.S. Tandrup virkede som lærer på Lyngå Skole i 36 år, og blev i 1906 afløst af en Lærer Ladefoged.
Ifølge FT 1901 var den dengang 6-årige Christian Tandrup den mellemste i en søskendeflok på 3 børn. Han havde to søstre, Agnes Karen og Emilie Christine. Hans mor Anna Hansine Pouline Leth Christensen (f. Tandrup 1868 i Vebbestrup og datter af M.C.S og Johanne Tandrup) var blevet enke på dette tidspunkt, efter Christians far Bagermester Ole Leth Christensen (f. 1867 i Lerbjerg), som døde i 1899. Christians mor huser fortsat bageriet og ved FT i 1906 er hendes svigermor Karen Christensen flyttet ind samt en bageribestyrer ved navn Niels Nielsen.
Lærer på Skjød Skole indtil 1961
Christian Tandrup gik i sin morfars fodspor og uddannede sig til lærer. Han blev d. 26-10-1919 gift i Lyngå kirke med Ellen Hestbæk Grønlund. De har boet på adressen Thomsensvej 6, som jeg mener må være i Neder Hadsten, hvor de boede sidst i livet. Før dette må parret have boet i Lyngå eller Skjød, hvor Tandrup underviste. Skjød Skole lå på Bygaden 28 i Skjød by.
På siden “Hammel Billeder” findes en beskrivelse af forløbet omkring lukningen af skolerne i Skjød og Sølvsten i 1961. Her fortælles det bl.a., at Lærer Tandrup bestemt ikke var utilfreds med beslutningen om at flytte eleverne til Hammel, da han så kunne indkassere “ventepenge” indtil pensionstiden.
Læs videre her: https://www.hammel-billeder.dk/hammel/soelvsten/stskole%20tekst.pdf
Teksten om de to skoler er skrevet af Signe Josepsen.
En munter bryllupsfest
Tandrups “Nissebryllup” går ikke stille af sig. Vi møder et broget persongalleri med bl.a. brudeparret Nissepeter og Adelmine, Nissefar & Nissemor, pigerne Heksa og Rassi, og så selvfølgelig Giftefogeden og Degnen m.fl. Der er både julemusik, taler og oplæsning af bryllupstelegrammer, der kommer bl.a. fra Onkel Muk, en tante i Elverhøjen, fra Julemanden, fra 35 hekse på Bloksbjerg og fra Trolden på Fur.
Tandrup har uden tvivl moret sig, da han skrev manuskriptet. Og mon ikke forestillingen har været en succes og sjov for eleverne? Tandrups humor træder i hvert fald tydeligt igennem i Degnens festlige og let sarkastiske bryllupstale (citat):
“Som vi alle ved er Ægteskabet ligesom en Rottefælde.
Alle de, der er ude, vil ind, og alle de, der er inde, vil ud.”
I manuskriptets indledning er oplistet de forskellige genstande, der bruges i stykket (citat):
“1 gammeldags Jerngryde, 1 Treben, Hornskeer – Grød (Vat) i Gryden, Øl i Ølkovsen, Telegramblanketter, afskrevne Sange, “bengalske Blus” “
Med disse remedier og et skægt persongalleri fik Tandrup et muntert stykke op at køre. På teaterfotoet ser alle skuespillerne glade ud og er opstillet i bryllupsoptog. Billedet er sort/hvidt men mon ikke der er nissefarver på tøjet, og vi kan se, at scenen er fint udsmykket med juletræer. Forestillingen må have bragt glæde i Skjød og bidraget festligt til byens julestemningen før jul.
Lærer Christian Tandrup var en yderst kreativ skribent og var meget aktiv i lokalområdet. På “Hammel Billeder” kan vi læse, at han skrev digte, skuespil og lejlighedssange, og at dette Nissebryllup ikke var den eneste juleforestilling, han stod bag. Han var manden bag en række juletræsfester i Skjød Forsamlingshus og var blandt andet også organist i Skjød Kirke og ansvarlig for skolens bibliotek.
Lærer Tandrup døde i Hadsten i 1981 og blev begravet i familiegravstedet på Lyngå Kirkegård.
Kan du genkende nogen af de medvirkende i “Nissebryllup”?
Her kan du se samme foto fra forestillingen, påført et par fornavne, der er genkendt af giveren. Jeg skønner, at vi er i 1950’erne, men det kan også være før.
Har du kommentarer og input til denne artikel, så kontakt mig gerne på
