Post i 1950’erne

Peter Jensen blev i 1941, efter en optagelsesprøve i dansk og regning hos postmesteren i Århus, ansat som landpost i Ødum og omegn. Ved ansættelsen spurgte Århuspostmesteren, som ansatte ham, om han mon troede, han kunne leve af den, løn han fik. ”Det ved jeg ikke, men vi får at se”, var svaret. Han fik efter nogen tid turen opklassificeret og dermed en lidt bedre løn, så postmesteren kunne have sparet sine ord. 

Landpost Peter Jensen boede med sin kone Sigrid og deres to børn i et rødstenshus i Ødum. Huset ligger som det næstsidste på venstre hånd, når man kører mod Århus ad hovedvej 10.

Herfra udgik den daglige postrute på cykel rundt i hele Ødum. Undtaget var Tåstrup, som hørte til et andet distrikt. Derfra videre op ad en lang bakke mod Røved og Kildelund og retur til Ødum over Astrup og mejeriet. Og det var i al slags vejr, hver eneste dag. Posten måtte kun holde fri på én helligdag. Derfor havde han fri f.eks. 2. Juledag, men ikke Juledag. Den regel blev afskaffet i 1967.

Det var en daglig tur på ca. 45 km, hvis alle skulle besøges. For Peter Post var det et heldagsjob, men han var meget glad for det, og jobbet skulle udføres til alles tilfredshed. Det var også et betroet job. Han udbetalte også penge. Han var mange gange meget ventet, for den sidste dag i måneden kom han med pensionspengene. Hvis man skulle sende penge pr. giro, tog han dem også med.  Han havde en sådan stor læderpung, som når man snører den af og folder den ud, er den en cirkel, en prangerpung. Han havde også en endnu større pung til sedler.

Henri fortæller: “I Astrupskoven boede en eneboer, hvis eneste kontakt med omverdenen var, når far kom med hans pension. Så skulle de have en snaps, selv om glasset han fik at drikke af ikke var helt rent, men eneboeren var glad, når han kom. Det var far, der fik tilkaldt hjælp, da eneboeren blev syg. Han fik ham på sygehuset i Randers, hvor han døde.”

Der var helt bestemte stop på postruten. Til middag var han fremme på Højstrup, den første gård i Røved. Her fik Peter Post sin middagsmad, men til gengæld for den, var han budbringer til sønnerne, som ejede henholdsvis Ebbestrup og Gunderuplund, som kom senere på postturen.

Så var det videre i Røved by, hvor han til sidst endte på bænken hos købmanden – Volmer Degn. Ingrid fortæller: “Der mødte han også mælkemanden, Andreas Mikkelsen, og måske bageren fra Mejlby og Oma-manden Henry, som kom med margarine. Der kunne være endnu flere, og så blev der snakket og røget cigaretter og cerutter, og måske drukket en enkelt øl. Vi to småpiger  kravlede nogle gange op på skødet af ham og sad der og følte os med i samtalerne. Det var hyggeligt.”

Dernæst gik turen til de øvrige huse i byen og til gårdene Ebbestrup,  Kildelund og Gunderuplund og til sidst over Astrup hjem.

”Min fars cykel skulle altid være i top til hans posttur, og han var fast besluttet på, at ikke andre end smeden i Røved  kunne klare det, så jeg blev ofte sendt til Røved med cyklen, men samtidig blev jeg også advaret mod smedens “svovlerier”(han bandede når han arbejdede). Deres venskab holdt, også efter de begge var kommet på plejehjem, og fortsatte med sønnen Finn, men det gled så ud.”

Når der var indbudt til fest, ja, så var posten og hans kone ofte med. Sådan kom Sigrid også til at kende andre på postruten. 

Og lønnen? Når Sigrid ønskede sig noget, som de ikke havde råd til, tog hun et job med at hakke roer eller hjælpe med høsten eller andet forefaldende arbejde hos de bønder, som posten jo kendte fra sin rute. Han vidste derfor, hvor der var mangel på arbejdskraft. Sådan fik hun fx sparet sammen til et klaver. Sang og musik betød meget for hende.

Huset i Ødum fungerede som posthus, når Sigrid var hjemme. Folk kom med deres breve og pakker. Var der noget, hun ikke kendte prisen på, blev det opkrævet af hendes mand evt. dagen efter.

Fra 1962 og indtil kommunesammenlægningen i 1970 kørte Peter Jensen på knallert på samme rute, som han før havde cyklet.  I en alder af 57 år tog han kørekort, og da han nu var kommet til Hadsten postkontor, fik han en bil, og dermed blev hans rute også forlænget.

Fra 1956 til 1968 var Peter Jensen formand for landpostbudene under Århus postkontor. I 1974 blev han pensioneret. Han blev 85 år og døde i 1992.

Posten var, som det her fremgår, en meget vigtig person for sammenhængskraften i samfundet. For nogle ude på landet var han måske det eneste menneske, de så på en dag, og derfor var en snak nødvendig mange steder, og posten kom ikke bare med nyhederne i avisen, men også med mundtlige lokale nyheder. 

Nu om dage har vi stadig postudbringning, men vi kender ikke posten personligt, og han/hun kender ikke deres kunder.

Historien er dels fortalt af Henri Jensen (postens søn), og dels fortalt af Ingrid Degn – købmandens datter. Sat på skrift af Ingrid Degn.