Åbningstider: tirsdag fra kl. 14.30 – 16.30 og torsdag fra kl. 10 – 12.
Lukket i juli måned og mellem jul og nytår.
Arkivet modtager billeder, dokumenter, samlinger, erindringer m.v. fra personer, foreninger, institutioner, virksomheder o. l. for bevaring af personal- og lokalhistorien.
Arkivet findes i kælderen i forbindelse med Hadsten Skoles SFO på Hadbjergvej 12, Hadsten.
Der er skiltning, som viser besøgende vej fra skolens parkeringsplads til SFO’en og igen, når man er kommet ind i fløjen med børnehave og SFO.
Hadsten Lokalarkiv blev oprettet i 1970 for at indsamle egnens historie og historiske effekter med tilknytning hertil. Det var kommunerne Nr. Galten-Vissing, Ødum-Hadbjerg, Voldum-Rud, Vitten-Haldum-Hadsten, Lyngå samt Lerbjerg sogn, som dannede Hadsten Kommune i 1969 og som ønskede at opbygge et lokalhistorisk arkiv. Vitten og Haldum blev dog knyttet til Hinnerup i stedet.
Arkivet fik navnet Hadsten Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og Samlinger. Dette lange og noget besværlige navn blev hurtigt erstattet af ordet Egnsarkivet. For flere år siden ændredes navnet til Hadsten Lokalarkiv.