Når man fra Hadsten kører ad vejen til Vissing, vil de fleste nok karakterisere omgivelserne som intetsigende og kedelige. Den lave strækning rummer i dag næsten kun kornmarker, der dog ofte er oversvømmede i eftersommeren og ikke altid når at blive høstet.
For 100 år siden må det have været et helt andet billede, der mødte den vejfarende, i hvert fald en forårs- eller sommerdag. På de blomstrende enge langs Vissing bæk og på markerne omkring byen gik der måske flere hundrede storke og ledte efter frøer, snegle og regnorme.
Endnu i 1898 var der omkring 70 par storke i Vissing, og der kunne være op til 10-12 reder på enkelte gårde i byen. På dette tidspunkt blev der talt mere end 300 gamle og unge storke, der var bofaste i landsbyen. I 1908 var der 16 par, men i 1915 kun 11 par storke i Vissing. Dette tal var faldet til 5 par i 1927 og 3 par i 1930. Efter 1940 var der kun ét par tilbage på Toftegård, hvor det sidste par holdt ud frem til 1956.
Dette fortæller Hans Skov, der er museumsinspektør ved Moesgård, i en utroligt flot bog med titlen Storken, en kultur- og naturhistorie, som udkom for nyligt. Bogen er spækket med billeder af storken ved reder på hustage, kirketårne, telefonpæle osv., de fleste i farver, men enkelte ældre billeder i sort/hvidt. Blandt de stemningsfulde sort/hvide billeder er ét fra Vissing fra ca 1910, hvor ringmærkningens fader Hans Chr. Mortensen sidder på taget af en gård og er i færd med at ringmærke storkeunger. Seks små Vissing-piger står stillet op i forgrunden.
Forældre og lærere på Hadstenegnen må have haft let ved at forklare, hvor de små børn kom fra. Måske har de kunnet klare sig uden en mere rationel og biologisk forklaring helt frem til, at den sidste stork forsvandt i 1956. Hans Skov fortæller, at man så sent som i 1907 i København havde voldsomme debatter, før kommunen som den første i landet forbød sine lærere at give eleverne den forklaring, at det var storken der bragte de nyfødte.
I foråret 2003 holdt den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening et offentligt møde i Sløjfen med deltagelse af formanden for Folketingets Miljøudvalg, Ejvind Vesselbo (V), DN’s præsident Poul Henrik Harritz, repræsentanter fra Hadsten/Århus landboforening og fra Århus Amt. Emnet var, om der var mulighed for at få genskabt de våde enge langs Vissing Bæk med de eksisterende tilskudsordninger. Desværre var der ikke vilje til at realisere planen. Man kan håbe på, at Vandmiljøplan III, som ministerium og Folketing er i færd med at udarbejde, vil skabe bedre muligheder for at få storken tilbage.
Otto Hansen