For et stykke tid siden i TV-programmet ”Kender du typen”, udtalte Flemming Møldrup:
”Der er vel ingen, der ikke har en playliste”. Det et af de tidspunkter, hvor man indser, at man nok er ved at blive for gammel. Godt nok kender jeg ordene ”Spotify” og ”iTunes”, men brugen af dem vil jeg overlade til andre. Her nøjes vi med P4.
I 1950’erne, da jeg var barn i Ødum, hørte vi også radio fra Statsradiofonien, som det hed dengang, men jeg husker ikke, at radioen var tændt for at høre musik, for så vidt jeg husker, var der ikke meget musik dengang. Radioen var dog altid tændt, når der kom ”Pressens Radioavis”, som nyhederne hed. Radioavisen kom 12.30 og 18.30, og så skulle vi også høre ”Vejrmeldingen”, ”Svinenoteringen” og ”Ægnoteringen”, blot for at nævne et par af de mange noteringer, der blev udsendt i radioen.
Et af ugens højdepunkter var programmet ”Ældre Dansemusik” med Bror Kalles Kapel, vistnok torsdag aften. Og så var der selvfølgelig ”Ønskekoncert” om søndagen, det var helt fast tradition, at det skulle høres. Ønskekoncerten, GIRO 413, blev sendt første gang den 8. januar 1950 med Otto Leisner som vært, og har været sendt siden. Jeg husker, at det bedste var, når de spillede ”Jeg har min hest, jeg har min lasso”, så kunne det ikke blive bedre, og vi børn sad på gulvet derhjemme i Ødum foran radioen og lyttede med store ører.
Siden GIRO 413 begyndte i 1950, er der indsamlet 28,4 millioner kroner, som sendes til de foreninger, der hjælper børn og unge, der er socialt dårligt stillede. Lyttertallet toppede i 2011 med ca. 800.000 lyttere hver søndag. Efter at programmet er flyttet fra P4 til DAB kanalen P5, er det nu faldet til 169.000 lyttere.
De mest spillede numre i GIRO 413 de sidste 10 år er ”Kald det kærlighed”, ”Kære lille mormor”, ”Rigtige venner” og ”Mormors kolonihavehus”. I skrivende stund, søndag, slog jeg om på P5 lidt før kl. 13, og hvad spillede de, ”Rigtige venner” med Jodle Birge.
Da jeg var omkring 12 år, købte jeg egen grammofon, nu skulle der spilles musik! Jeg husker, den blev købt i en marskandiser-butik i Randers, og jeg mener, at prisen for både grammofon og nogle plader var 75 kr.
Modellen var en rejsegrammofon, som skulle trækkes op, og kort tid efter at jeg havde købt den, så sprang fjederen. Heldigvis kunne den laves, og blev lavet ved Hadsten Radio i Østergade, som Emil Pedersen var ejer af. Jeg husker, at det kostede omkring 16 kr. at få den lavet, men så fik jeg også en æske med nye grammofonstifter med, da det ikke var noget han solgte mere. Dengang skiftede man ofte grammofonens stift eller vendte den lidt, hvis det skrattede for meget.
Det var grammofonplader som ”Onkel fra Minnesota” med Buster Larsen, som sang teksten ”jeg begyndte som avisdreng og blev hurtigt millionær, det bliver man sgu ikke af at gå med morgenaviser her” – og ”Kiviks Polka” – joo, det var sejt med egen grammofon.
Omkring da jeg var 14 år, var det absolut ikke in at have en grammofon, der skulle trækkes op. Den blev derfor solgt for ingen penge, husker jeg, og jeg fik elektrisk grammofon.
De to første plader jeg havde var ”Brænd mine breve” med Bjørn Tidmand og ”Den lille gyldne ring” med Gustav Winckler. Disse sange blev spillet igen og igen ved en ungdomsfest, som vi kaldte det dengang, og som blev holdt derhjemme i Ødum, inden jeg skulle på efterskole i efteråret 1962.
Da efterskolen var forbi, og jeg vendte hjem i 1963, kom en ny radiokanal til de unge, ved navn Danmarks Musikradio, nu P3. Her var jeg nødt til at købe en transistorradio, det blev en Phillips, og jeg husker, at min far syntes, det var noget forfærdeligt musik, de spillede.
Jørgen de Mylius (dengang Jørgen Mylius) var vært på programmet ”Efter Skoletid”, ”Top 20” og andre gode programmer for unge. Han havde sit første værtsprogram den 29. januar 1963 og har været med siden.
Så kom TV til, og Otto Leisner med ”Pladeparade”, og med alle de input var man jo nødt til at købe flere plader. De to allerførste plader kom lidt i gemmerne, for man måtte jo følge med tiden.
Nu er grammofonen væk, alle pladerne, senere spolebåndoptageren og båndene er væk, senere igen kassettebåndoptageren med kassettebånd, og de CD’er vi har nu, kan vel snart ikke købes længere.
Jeg tør slet ikke tænke på alle de penge, man har investeret i udstyr gennem tiden for at kunne høre musik ud over det, de sender i radioen. Eller de mængder af udstyr, man også har skaffet sig af med igennem tiden. Det er dem, der i dag køber musik på Spotify og iTunes da fri for. Og så kan man måske endda også høre GIRO 413 der.