Fra det gamle album, Lyngå Skole anno 1907

Postkort fra 1907 med vejen til skolen, skolen  og laden til Lyngågård
Lyngå Skole og Lyngågårds lade

Et dejligt gammelt billede fra Lyngå, dukkede op ved gennemgang på vores arkiv.

Billedet viser den nye skole i Lyngå, som er bygget i 1906. Kortet er sendt fra den nye førstelærer Agnes og Poul Ladefoged. Billedet viser skolen og skolens udhus.

Laden overfor hører til den gård, der kaldes Lyngågård i dag. Lærer ladefoged, var lige tiltrådt. Som 1 lærer i 1906, og havde sit virke ved skolen i over 40 år.

Ladefoged samlede ufattelig, meget historisk materiale om Lyngå sogn og fik en tyk bog udgivet om Lyngå sogn i 1947.

Bogen indeholder historien om Lyngå kirke, Lyngå skolevæsen, og ikke mindst stort set alle ejendomme i sognet, med tidligere ejere. Det er et godt materiale at have, når der søges på tidligere beboere i Lyngå sogn.

På det andet postkort er der et par dejlige vers om det smukke Lyngå.