Biografen i Hadsten

På arkivet har vi lige modtaget adskillige biografprogrammer fra de gode gamle dage. Det er vi rigtig glade for, da de fortæller en fin historie om, hvordan det var at gå i biografen i halvtredserne, og filmhistorie i det hele taget.

Poul Richardt står på vejen og er som farende svend klar til at gå sammen med to andre svende

Programmerne er meget detaljerede, med beskrivelse af indholdet i filmen, og i nogen tilfælde den tilknyttede sang, som i mange tilfælde blev en landeplage. En af sangene var fra filmen vagabonderne på Bakkegården Er Du Dus med Himlens Fugle sunget af Poul Rikardt, som var den store hjerteknuser hos pigerne.

De store stjerner var Gunner Lauring-Ib chønberg –Marguerite Viby-Poul Richard-Johannes Meyer,og mange flere.

Hadsten Biograf

Hadsten Biograf er faktisk helt enestående, idet det er en af de få biografer der er bygget til formålet og stadig er i brug, takket være en stor skare frivillige der lægger et kæmpearbejde i at holde huset kørende.

I det nye Hadsten var der en biblioteksforening, der var meget aktiv og  som også lejede film og viste dem på Østergades hotel ( hvor nu Nordea har til huse )

Det var ikke optimalt, så biblioteksforeningen besluttede at bygge en biograf, der blev indviet den 1. marts 1939 med filmen ” Livet på Hegnsgaard ” Ove Rosenkvist, har skrevet en glimrende fortælling om biografens historie.

De første film jeg så i Hadsten Bio var film fra USA med cowboys og indianere, meget racistiske. Der sad vi på 1. række og fik ondt i nakken,men det var utroligt spændende.
Senere rykkede man opad i biografen, for til sidst at sidde på bagerste række.

Senere rykkede man opad i biografen, for til sidst at sidde på bageste række.

Til at bestyre biografen var der ansat et ægtepar der sørgede for film og passede det  hele, med salg af billetter og lidt sødt til forestillingen. Billettering og kørsel af filmene. Dem jeg husker var ægteparret Andersen, han var sønderjyde og når det gik lidt vildt til, til cowboy filmene med råb og larm, kom Andersen ind og råbte: kan vi så få ro, og det hjalp.