”Alt er kaos – men snestormen løjer af”. Det var overskriften på forsiden af Randers Amtsavis mandag den 22. november 1971, og nogen af os er så gamle, at det stadig er noget, vi husker ganske tydeligt.
Det var søndag den 21. november 1971, og jeg og min kone var på familiebesøg hos mine forældre i Tobæk Mølle ved Ødum, hvor også min bedstefar var på besøg den dag. Vejret var ikke noget, vi havde lagt specielt mærke til, men midt på eftermiddagen begyndte det at sne, endda meget kraftigt og blæsten tog til. For at vores bil ikke skulle sne efter i gården, kørte jeg den ind i traktorgaragen, og det var nok en god beslutning, for vejret blev helt vildt, og vi besluttede os til at blive.
Hen under aften, da bollesuppen var kommet på bordet, dundrede det på døren, og en ældre mand stod på trappen, dækket af sne. Han spurgte, om han måtte ringe efter Falck, da han og konen sad fast i sneen ovenfor gården. Men da var alle veje ved at lukke, og der var ingen hjælp at hente. Min lillebror og jeg drog ud i vejret for at finde bilen og den efterladte kone. Vi fik hende reddet ud af bil og snedrive, og samtidig var en anden bil kørt fast i en stor snedrive med mand, kone og deres tre børn, men de ville ikke med os. Og som manden sagde: ”de kan da ikke lade os sidde her” – han mente nok, at der måtte komme en sneplov og bane vejen for dem, og han fortalte, at de blot var ude at køre en søndagstur i deres nye bil.
Der kom flere ned til Tobæk Mølle, som også var kørt fast i driverne, så der måtte mere vand og flere boller i suppen jo flere, vi blev, det blev vel til en 15-20 personer. Tidligt om morgenen den 22. november kom familien fra bilen ned til gården, da der ikke var kommet nogen for at redde dem, og de var sultne og forfrosne.
Jeg husker ikke, hvornår på døgnet, men strømmen forsvandt også, så værre kunne det vel ikke blive.
Helt galt var det på hovedvejen mellem Århus og Randers. Her var alt kaos og næsten 900 mennesker var kørt fast med deres biler, så folk havde forladt bilerne og søgt tilflugt på to nærliggende gårde, hhv på Alstrupgård, Alstrupgårdvej 10 og på Drostrupgård, Landevejen 232.
Det løjede af – men det tog sin tid
Billederne herunder er taget, efter at snestormen er løjet af, og der er kommet gang i at redde de mange indesneede mennesker. En tidligere falckredder fra Randers har bragt billederne og gamle avisudklip på Facebook og de samme billeder har Hadsten Lokalarkiv ligeledes bragt på Facebook. Både den tidligere falckredder og Hadsten Lokalarkiv har sagt god for, at jeg bruger billederne.
ryddet delvist, efter at have været helt lukket i 3 dage.
Kilde: Hadsten Lokalarkiv
Om eftermiddag den 21. november, hvor alt blev til kaos, da sneen væltede ned og blæsten havde godt fat, kørte hundredevis af biler fast, og folk måtte efterlade deres biler for at søgte ly. Cirka 150 personer havde fundet frem til Alstrupgård og ca. 700 personer havde fundet frem til Drostrupgård. På de to gårde stod, sad og lå de i stalde, lader og stuehuse. Situationen var kritisk, da det var umuligt at hjælpe og bespise de mange kolde og sultne mennesker, og fra både Drostrupgård og Alstrupgård blev der slået alarm til myndighederne, som forstod hvor alvorligt det var.
Myndighederne forsøgte at rekvirere køretøjer, der kunne komme frem i vejret. Om mandagen den 22. nov. kom der hjælp op at stå fra både militær, civilforsvar og Falck. Centralsygehuset lavede mad, som Civilforsvaret skulle bringe ud til de mange indesneede, og kl. 15 var det klar til at blive kørt ud til de to gårde, men vejret var så umuligt, at maden først var fremme ved 18-tiden om aftenen til de mange, som ikke havde fået hverken vådt eller tørt i over et døgn. Med i forsyningerne var også lægemedikamenter, som en indesneet læge havde rekvireret, og han havde nok at gøre med at hjælpe bekymrede folk.
Det fortælles, at på vejen fra Randers mod Drostrupgård, kom hjælpekøretøjerne forbi flere biler med indesneede og forkomne folk, som så blev reddet.
Evakueringen
Der blev sat en evakuering i gang med 10 store militærlastbiler med snekæder og 4-hjulstræk, men det tog dem 3 timer at køre de ca. 14 km fra Randers og ud til de to gårde. Lastbilerne måtte endda stoppe ca. 300 m før Drostrupgård på grund af sneen, og folk måtte ud at gå for at komme frem til lastbilerne. Hen på natten kom der heldigvis bæltekøretøjer frem, som så kørte mellem gården og lastbilerne. Civilforsvaret var på gården og sørgede for, at folk kom afsted.
Værre så det ud på Alstrupgård, den kunne man slet ikke komme frem til, så folk måtte ud at gå ca. en halv kilometer for at komme frem til lastbilerne, der nu kørte i pendulfart. Heldigvis blev vejene ryddet mere og mere, og hen på natten til tirsdag, var transporttiden kommet ned på det halve. Hen under midnat om mandagen havde man fået Alstrupgård tømt for indesneede personer, men på Drostrupgård måtte mange tage en overnatning mere og det blev langt op af den næste dag, inden folk var blevet kørt til et evakueringscenter i Randers.
Mere fredeligt i Tobæk Mølle
I Tobæk Mølle blev det knap så dramatisk. Det ældre ægtepar fra Mols blev i nogle dage, og familien på fem blev faktisk i en hel uge, da der ikke var ryddet for sne, der hvor de selv boede. Os lokale fra Ødum gik over markerne hjem til et koldt hus uden strøm og vand, så vi var nogle, der traskede tilbage til Tobæk Mølle med spande og dunke til at hejse vand op af brønden.
Jeg husker ikke, hvornår strømmen kom tilbage, men om onsdagen den 24. november skrev Randers Dagblad (dengang udkom både Randers Amtsavis og Randers Dagblad), at der stadig var tusinder beboere uden strøm.
Ja, det var nogle dage man ikke lige glemmer, og jeg kender heldigvis ingen, der ikke klarede sig igennem snestormen i november 1971. Da vi nåede til den 28. november, var alt sneen næsten smeltet, og der blev ikke mere vinter af betydning før i februar 1972.
Artiklen er skrevet af Martin Møller fra Ødum, og blev første gang publiceret i Høstbladet, november 2018.